Sejrsrus skaber vold

1. september 2009

At sportsbegivenheder kan føre til optøjer, vold og slagsmål er et velkendt fænomen. Men hidtil har man ment, at hovedårsagen til problemerne var frustration over at se sit favorithold tabe. Ifølge en walisisk undersøgelse holder den teori imidlertid ikke. Der er nemlig mest vold, når favoritholdet kan forlade banen som vinderen. Forskerne har registreret ca. 27.000 voldsudløste skader, der i perioden 1995-2002 blev behandlet på skadestuen i Cardiff i Wales, og det viste sig, at i de tilfælde, hvor det walisiske fodbold- eller rugbylandshold vandt deres kamp, steg raten af voldstilfælde. Ifølge forskerne er forklaringen sandsynligvis, at en sejr øger niveauet af selvtillid, selvsikkerhed og patriotisme, hvilket igen øger det langt overvejende mandlige publikums lyst til at “markere deres territorium”.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: