Walking the plank

Skam skaber sammenhold

“Hvert eneste menneske på jordkloden føler skam,” siger evolutionshistorikeren Jörg Wettlaufer

11. maj 2011 af Klaus Wilhelm

Evolutionsantropologer er generelt enige om, at blufærdighed og skam er med til at fremme samarbejdet og sammenholdet mellem mennesker.

“Hvert eneste menneske på jordkloden føler skam,” siger evolutionshistorikeren Jörg Wettlaufer fra universitetet i Kiel.

Men hvad man skal skamme sig over, afviger en del fra kultur til kultur.

Overtræder vi de sociale regler og normer, skammer vi os spontant. At føle skam og tabe ansigt over for andre er noget, vi gør alt for at undgå.

Og vores spontane rødmen, det synlige tegn på, at vi skammer os, er et positivt signal om, at vi ønsker sammenholdet, mener Wettlaufer.

Gabestok styrker fællesskab

Den tyske forsker har i en lang række historiske kilder fundet belæg for, at middelalderens såkaldte “skamstraffe” var begrundet i et ønske om at styrke sammenholdet.

Et klassisk eksempel var at sætte mennesker i gabestokken.

Den dukker første gang op i Europa i midten af 1100-tallet, på samme tidspunkt, hvor byerne for alvor udviklede sig til handelscentre.

“I starten kan man tydeligt se, at den offentlige skam blev brugt til at styre det sociale liv,” siger Wettlaufer.

Skam fremmer tillid

For at kunne handle med andre skal man nyde deres tillid. Dette princip forbrød fx en bager sig mod, når han bagte for små brød, der ikke overholdt den foreskrevne mindstevægt.

Havde han gentagne gange gjort sig skyldig i den forseelse, blev han sat op på en vogn og kørt gennem byen med et brød om halsen.

I det 15. og 16. århundrede måtte skamstraffene efterhånden vige for de langt mere radikale æresstraffe, der blev tildelt for fx tyveri og ægteskabsbrud.

Straffen blev en permanent udelukkelse fra samfundet i form af forvisning eller “brændemærkninger”, hvor lovbryderne blev dømt til at få skåret deres ører eller næse af.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: