Stemmen afslører vores smil

1. september 2009

Vi opfanger ikke kun et smil med øjnene, men også med ørerne. I et forsøg lod forskere nogle forsøgspersoner lytte til lydoptagelser af mennesker, der smilede, mens de svarede på fjollede spørgsmål. Ikke alene kunne forsøgspersonerne i de fleste tilfælde høre, om den talende smilede eller ej, de kunne ofte også afgøre, hvilken slags smil det var. I undersøgelsen skelnede forskerne mellem tre slags smil: Duchenne-smilet, der er det åbne og mest intense smil, hvor der kommer små rynker omkring øjnene. Den anden slags smil ligner Duchenne-smilet, men uden smilerynkerne. Den tredje slags er det undertrykte smil, hvor den talende trækker læberne ind og ned. Forskerne mener, at stemmens tonehøjde ændrer sig, når vi smiler, og at vi ubevidst registrerer dette.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: