Var folk mere beskidte for 300-400 år siden?

På film får man tit indtryk af, at folk levede meget uhygiejnisk i gamle dage. Men var mennesker virkelig så snavsede før i tiden?

1. september 2009

Der er ingen tvivl om, at folk generelt var betydeligt mere beskidte for 300-400 år siden end i dag. Egentlige bade, hvor hele kroppen blev dækket af vand, var en sjælden foreteelse. Eksempelvis ved man, at den engelske dronning Elisabeth I (1533-1603) tog et månedligt bad, “hvad enten hun behøvede det eller ej”. Alligevel skal man passe på med at overdrive datidens manglende hygiejne. De fleste mennesker foretog regelmæssigt etagevask af hoved, hænder og kønsdele. Desuden gjorde man meget for at bekæmpe lus og mider, der var et stort problem. Således aflusede folk ofte hinanden med pincetter og kamme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: