Vi er alle sammen bedre end de andre

1. september 2009

Der er ingen grænser for, hvor generøse, retfærdige og hjælpsomme vi er – når vi selv skal sige det. I en ny undersøgelse fra Cornell Universitet i USA gav deltagerne sig selv topkarakter, mens de ikke havde samme tillid til andre menneskers moral, generøsitet og villighed til at hjælpe andre. Forsøget viste i øvrigt, at vi langtfra er så frelste, som vi går og påstår. Mens 83 pct. svarede, at de ville betale til velgørenhed, var det kun 43 pct., der rent faktisk gjorde det. På ingen andre områder har vi samme tendens til at sætte os selv i et overdrevent godt lys. Mens folk ikke så gerne siger højt, at de fx er klogere end andre, har de altså ingen problemer med at oplyse, at de er mere generøse, retfærdige, etiske, moralske og hjælpsomme, noterer forskerne tørt i deres kommentar til undersøgelsen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: