Digital teknik afslører kunstfusk

1. september 2009

Omkring 15 procent af den kunst, som auktionshusene sætter til salg, er fup, og selv for et trænet øje er det tit umuligt at skelne et ægte maleri fra et falsk. Men nu er der hjælp på vej: Amerikanske forskere fra Dartmouth College har udviklet en digital kunstkender, der kan afgøre, om to malerier er malet af den samme kunstner. Dermed kan man sammenligne et formodet falskneri med et ægte og finde ud af, om det er autentisk eller falsk. Teknikken afslører desuden, om en kunstner har malet billedet alene, eller om han har fået hjælp. Et computerprogram analyserer højtopløselige digitalbilleder af det pågældende maleri og opsporer mønstre som fx penselstrøgenes længde, presset på penslen og penselstrøgenes retning. Mønstrene viser sig som et 3-d-billede, hvor hver kunstner har sit eget unikke aftryk. Det kan sammenlignes med aftrykket fra andre malerier eller fra andre områder af samme maleri. Ved hjælp af metoden har forskere afsløret, at maleriet “Madonna med Barn”, som tilskrives den italienske mester Pietro Perugino, er malet af hele fire forskellige kunstnere, inklusive Pietro Perugino selv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: