Asiater genkender folk på næsen

1. september 2009

Næsten alle er i stand til lynhurtigt at vurdere, om et ansigt er kendt eller ukendt. Umiddelbart skulle man tro, at vi alle udfører denne opgave på samme måde, men det gør vi overraskende nok ikke, viser ny forskning fra University of Glasgow i Skotland. Ledende forsker Roberto Caldara og hans kolleger har analyseret øjenbevægelserne hos forsøgspersoner, idet de blev præsenteret for et ansigt. Øjenbevægelserne afslørede, hvilke specifikke dele af ansigtet personerne kiggede på, og det viste sig, at der er forskel på, hvordan vesterlændinge og østasiater studerer ansigter. Vesterlændinge ser især på øjnene og munden, mens østasiater primært kigger på næsen. Forskerne mener, at kultur og sociale normer har en uventet stor indflydelse på, hvordan vi studerer et medmenneskes ansigt for at se, om det er en person, vi kender. I Asien betragtes det således som uhøfligt at have for meget øjenkontakt med en anden, hvorimod det i Vesten er et udtryk for interesse og indlevelse, at man kigger hinanden i øjnene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: