Columbus blodmåne

Fem myter om måneformørkelser

Under en måneformørkelse bliver Månen rød som blod. Det har gennem tiden skræmt og forundret folkeslag og været skyld i menneskers død.

4. august 2015 af Mette Iversen

1. Inkariget: Jaguar slugte månen

Inkaerne mente, at Månen blev blodrød, når en jaguar angreb og åd den ellers bleggule måne.

Men Månen var ikke nok til at mætte det sultne kattedyr, der ifølge myten efterfølgende ville stige ned på Jorden og æde alle mennesker og dyr.

For at skræmme rovdyret væk lavede inkaerne larm. Med hævede spyd råbte de mod himmelen og slog deres hunde for at få dem til at tude og gø faretruende.

Vil du vide mere om måneformørkelse, og hvornår det finder sted igen? Så se her! 

2. Mesopotamien: Kongen blev udskiftet med vikar

De lærde i oldtidens Mesopotamien - nutidens Irak - kunne forudsige måneformørkelse. Og når de vidste, at Månen snart ville blive blodrød, skyndte de sig at advare deres konge og kamuflere ham som almindelig borger, mens en vikar for regenten i stedet besteg tronen.

Måneformørkelsen blev tolket som en fornærmelse og sågar en trussel mod kongen. Den stakkels vikar tog nu imod måneformørkelsens pinsler. Derefter slog kongehuset ham ihjel, og den rigtige konge kunne vende tilbage.

Afløserens udpeges og udklædes herefter som konge.

3. Kina: Blodmånen varslede ilde

Som i andre kulturer opfattede indbyggerne i det kinesiske Zhou-dynasti, der varede fra 1046 til 256 f.Kr, blodmåner som et ildevarslende tegn fra de højere magter. Ifølge kinesisk overtro truede hungersnød eller epidemier, når Månen blev rød.

Kineserne mente, at den glødende Måne blev skambidt af drager eller vilde dyr og ringede derfor med klokker for at skræmme angriberne.

4. Amerika: Hustruer reddede Månen

Ifølge et af Californiens oprindelige folk, den såkaldte Hupa-stamme, havde Månen et harem af tyve hustruer samt en gevaldig flok husdyr.

Bragte Månen ikke nok føde hjem til dyrene, gik de til angreb på deres herre, som farvedes rød som blod.

Heldigvis kom de mange koner til hjælp og forsvarede Månen, inden de samlede blodet sammen og helbredte den sårede Måne.

En hupa-kvinde med sit barn.

5. Vestafrika: Måneformørkelsen er forsoningens tid

Når Månen farves rød, er det tegn på, at den strides med Solen, mener Batammaliba-folket i de vestafrikanske lande Togo og Benin.

Men folket mægler mellem de to himmellegemer og beder dem om at blive venner igen og samtidig bruger de selv lejligheden til at forsones med fjender og lægge gammelt nag i graven.

Skikken lever endnu.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: