Totem

Hvor stammer totempælen fra?

Totempælen forbindes med nordvestkyst-indianere og bruges som udsmykning eller som mindesmærke.

1. november 2010

Totempælen er blevet et symbol på nordvestkyst-indianerne, der lever langs kysterne i British Columbia og Alaska. Pælene, eller slægtsstøtterne, som de også kaldes, bruges som udsmykning på husene eller som fritstående mindesmærke over en afdød.

Totempælenes udskårne figurer er slægtssymboler i stil med europæiske våbenskjolde. Slægter og klaner havde stor betydning hos nordvestkystens indianere. Hvert menneske tilhørte en bestemt gruppe, der som kendetegn havde et dyr, fx en ørn eller en ravn, der var vedkommendes “totem”.

Forbindelsen til dette totem ligger tilbage til urtiden, hvor grænserne mellem mennesker og naturen var mere flydende. Hvis man i drømme oplevede at blive gift med et dyr, kunne man påberåbe sig retten til slægtskab med dette dyr, der så blev ens totem. Totempælene er udtryk for de forbindelser, en bestemt slægt har med sådanne dyr, og for de rettigheder til bestemte historier, danse og sange, forbindelserne medfører.

Totem poles

Fritstående totempæle blev først og fremmest rejst til ære for afdøde. Pælene skulle helst skæres af en kendt træskærer og derefter indvies med en kostbar fest. Totempæle som en del af huset går sandsynligvis tilbage, til længe før europæerne kom til nordvestkysten, mens den fritstående pæl formentlig er af forholdsvis ny oprindelse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: