nb_u49 Cosby

Forskere undsiger Cosby

Verserende rygter om seksuelt misbrug har tvunget komikeren Bill Cosby ud af universitetsverdenen, hvor han ellers har haft sin gang siden sin egen skoletid.

4. december 2014 af Carsten Nymann

Komikeren Bill Cosby har måttet trække sig fra en indflydelsesrig post som bestyrelsesmedlem på det amerikanske Temple University i Philadelphia.

Udadtil hedder det, at 77-årige Cosby selv har truffet beslutningen for ikke at påvirke universitetets omdømme negativt, efter at komikeren er blevet anklaget for seksuelle overgreb.

Cosby har siddet i universitetets bestyrelse i 30 år og var selv studerende på institutionen i sine unge år.

Cosby-universitet grundlagt af borgerkrigshelt

Temple University blev grundlagt i 1884 af borgerkrigshelten, baptist-præsten og advokaten Russell Conwell.

I dag er universitetet især kendt som et af landets største udklækningssteder for professionelle akademikere såsom advokater, læger, apotekere, tandlæger og arkitekter.

Cosby betalte sig fra retssag i 2005

I ugens løb kom det frem, at Cosby har fået sit første reelle sagsanlæg på halsen, efter at flere kvinder har stået frem og fortalt, at han har udsat dem for seksuelle overgreb.

Angiveligt havde en kvinde ved navn Andrea Constand allerede i et sagsanlæg i 2005 fundet frem til et dusin forurettede kvinder, men sagen blev afgjort ved et forlig og kom aldrig i retten.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: