Har døden altid været et skelet?

Døden fremstilles tit som en knokkelmand. Fra hvilken tid stammer denne opfattelse?

1. september 2009

Billedet af døden som et afpillet skelet opstod i den europæiske middelalder. I midten af 1300-tallet dræbte pesten en fjerdedel af Europas befolkning, og nogle steder blev ligene ikke fjernet, men lå i gaderne. Da skeletter symboliserede det afsjælede legeme, blev det almindeligt at fremstille døden som et skelet. Med eller uden kappe red han af sted og høstede alle de menneskeliv, han passerede, med sin le. Det er karakteristisk for mange af fremstillingerne, at knokkelmanden, der under-iden har bind for øjnene, ikke skåner nogen. Alle – rig og fattig, ung og gammel – er lige for døden. Det samme tema går igen i 1400- og 1500-tallet, hvor de levende danser rundt med skeletter i dødedansen. Det mest berømte af disse dødedans-billeder er “Døden fra Lübeck”, der er en 30 meter lang frise i Marienkirche i -Lübeck, skabt af Bernt Notke.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: