Flute

Hvordan er tværfløjten blevet til?

Tværfløjten har været kendt siden 800-tallet f. Kr., men i starten blev den brugt til signaler frem for musik.

30. marts 2010

De ældste tværfløjter er fra 800-tallet f.Kr., hvor fløjten var udbredt i Kina og Japan. De første, primitive tværfløjter af træ eller ben var dog blokfløjten underlegen og blev formentlig mest anvendt til signalgivning.

I Europa blev tværfløjten frem til 1600-tallet især brugt i militæret af landsknægte, der fløjtede på de såkaldte schweizerpiber, som var små, skingrende tværfløjter.

Tværfløjten gennemgik i løbet af 1600- og 1700-tallet en række ændringer. Bl.a. blev klangen og tonehøjden forbedret, ved at man udvidede blæsehullet og delte instrumentet i tre-fire led, som hver havde én til flere klapper. Derved blev tværfløjten et mere avanceret og fleksibelt instrument med mulighed for flere toner.

Indtil omkring midten af 1800-tallet kneb det med tonernes renhed, og først da den tyske instrumentmager Theobald Böhm i 1847 byggede en cylindrisk tværfløjte med huller dækket af vægtstænger og klapper, blev lyden mere ren og kraftig.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: