Hvorfor er sparegrisen en gris?

Er der en forklaring på, at sparebøsser ofte er formet som en gris?

1. september 2009

Sparegrisen dukkede op i Norden i begyndelsen af 1800-tallet, og den blev hurtigt den mest anvendte sparebøsse. At det netop blev en gris, der fik fornøjelsen af at holde på pengene, skyldes en hørefejl. I tidligere tider var de fleste tallerkener, krus og fade i Europa lavet af en tæt, orange lertype, som kaldtes pygg. Da englænderne begyndte at lægge deres sparepenge i lerkrusene, opstod udtrykket “pygg bank”. I 1800-tallet misforstod en engelsk pottemager imidlertid ordet, så når kunderne bestilte en pygg bank, lavede han en gris (“pig”). Selv om kunderne ikke fik, hvad de havde bedt om, syntes de alligevel om resultatet, og snart fik pottemagerne travlt med at fremstille sparegrise. Sparebøsser er i øvrigt et ældgammelt fænomen – således har man i Babylon fundet en drejet lersparebøsse fra 330-280 f.Kr., og i Priene syd for Efesos har man fundet den såkaldte Prienesparebøsse af brændt ler. Sparebøssen, der er formet som et græsk skattehus, er fra omkring år 220 f.Kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: