Julegaver

Hvorfor giver vi egentlig julegaver?

Julen er hjerternes fest - men gaverne er nu heller ikke at foragte. Hvorfor er det lige, at vi overdynger hinanden med pakker og tingeltangel?

29. november 2010 af Lars Thomas

Romerne opfandt gavegivningen

Skikken med at give hinanden gaver på den mørkeste tid af året er ældre end julen. Da kristendommen og dermed fejringen af Jesu fødselsdag begyndte at blive udbredt i Romerriget, havde romerne allerede givet hinanden gaver på den årstid i flere århundreder i forbindelse med forskellige festligheder. Med kristendommen blev det nærliggende at slå den gamle og den nye tradition sammen.

De kristne blev inspireret til julegaver af Bibelen

De kristne kunne desuden begrunde gavegivningen med, at de vise mænd jo havde givet jesusbarnet gaver. Senere blev gavegivningen overtaget af Sankt Nicolaus og hans efterkommer julemanden, og på det tidspunkt begyndte der at gå kludder i tidspunktet. Den kristne ide var jo, at gaverne skulle gives på Jesu fødselsdag, altså den 25. december, og den skik følges i dag i mange lande.

Skandinaverne flyttede gavegildet til den 24.

I de nordiske lande havde man imidlertid for vane at regne med, at en ny dag begyndte, når mørket faldt på. Den 25. begyndte med andre ord allerede den 24. om aftenen, og derfor får man i disse lande sine gaver den 24. Den oprindelige julemand Sankt Nicolaus uddelte imidlertid gaver på sin navnedag den 6. december, og det sker stadig i de lande, hvor han står for gave-uddelingen. Det gælder for eksempel Holland, hvor selve juleaften mere har karakter af en fest og en kirkelig højtid.

Nogle julegaver holder længere end andre

Giv en julegave, der styrker de små grå og som holder langt ind i det nye år: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: