Keith Richards 2013

Kattejammer skader hørelsen mere end dunkende bas

Selv om to lyde teknisk set larmer lige meget, har frekvensen enorm betydning, viser forskningen. Højfrekvente lyder skader hørelsen mere end lavfrekvente, og de tager længere tid at komme sig over.

27. juni 2014 af Carsten Nymann

Lad os blot slå tonen an fra første strofe: En tur på årets Roskilde Festival vil næppe efterlade dig med varige høreskader, hvis du opfører dig nogenlunde fornuftigt. Men vakler du hjem i igloteltet efter en aften foran højttalertårnene med andet end effekten af alkohol brusende i kraniet, har du måske stået lidt for tæt på.

Og er du til hvinende violiner og skrigende guitarer mere end dunkeldyb house-musik, vil de audiofile tømmermænd formentlig hænge ekstra længe ved. Forskningen viser nemlig, at selv om to lyde teknisk set larmer lige meget, er der stor forskel på, hvor meget de skader hørelsen.

Støjgrænser rammer ved siden af

Støj måles i decibel, men angives normalt med et lille “aber dabei” kaldet A-vægtningen, skrevet således: dB(A). A-vægtningen er et forsøg på at måle ikke blot lydens styrke, men den styrke, som vi opfatter lyden med.

Idéen er, at vi kan tåle mere af den lyd, vi ikke hører så godt. Menneskets øre er fintunet til at høre lyde i mellem-frekvensområdet 250-4000 Hertz, mens vi skal skrue ekstra op for at høre både tung bas og hundefløjter. A-skalaen tillader populært sagt mere støj i de to marginalområder og har været brugt ved udarbejdelsen af støjgrænser siden 1961.

Problemet er, at nyere forskning viser, at lyde, som vi ikke nødvendigvis selv opfatter som specielt kraftige, sagtens kan skade vores hørelse alligevel.

Hjernen oversætter svingninger til lyd

Lyd opstår ved, at luften sættes i svingninger – tænk bare på en dirrende guitarstreng. Svingningerne trænger ind i det indre øre, hvor de sætter en membran i svingninger.

Til membranen er koblet en masse ultrafine hår, som vibrerer sammen med membranen og via en hårcelle sender signaler til hjernen, der “oversætter” vibrationen til en lyd, vi kan forstå. Hos en permanent høreskadet person er skoven af ultrafine hår og hårceller stort set fældet.

Højfrekvente lyde skader hørelsen

Forskere ved Aalborg Universitet udførte for nogle år siden et forsøg, hvor de midlertidigt udsatte en gruppe af normalthørende testpersoner for lyde i tre forskellige frekvensområder, men alle med en styrke på 99 dB(A).

Mens lavfrekvente lyde overhovedet ikke havde nogen påvirkning på testpersonernes hørelse, tog det i snit fem minutter at komme sig over høje lyde i mellemområdet. Til gengæld nedsatte højfrekvente lyde på op mod 8000 Hertz, som kan være svære at opfatte, hørelsen i gennemsnitligt 20 minutter og op til 45 minutter, efter lyden var slukket.

Hørelsen restituerer

Derfor kan den gode Richards’ sørgmodige guitarstrøg godt lægge beslag på din hørelse umiddelbart efter koncerten. Men giver du ørerne et par tiltrængte pauser mellem koncerterne, vil hørelsen uden problemer vende tilbage.

Støjgrænsen på Roskilde Festival er i øvrigt på 103 dB(A) udtrykt som et gennemsnit, hvilket betyder, at lyden ved enkelte koncerter kan komme over det niveau.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: