Musik opstod før mennesket

1. september 2009

Måske er det slet ikke mennesket, der opfandt musikken. Den teori fremfører forskere nu fra National Academy of Science i Washington, USA. Som bekendt er det ikke kun mennesker, men også dyr som hvaler og fugle, der bruger musik til at udtrykke sig. Hvaler bruger oven i købet musik på samme måde som mennesker. Hvaler gør brug af samme teknikker, nemlig gentagelse, rytme, intervaller, behagelige toner og afslutning på sangen. Den iagttagelse førte forskerne frem til en teori om, at hvaler og menneskers fælles forfædre engang for mere end 60 mio. år siden har brugt musik på samme måde. Fuglesang er i øvrigt også præget af melodiske forløb, forskellige stemmelejer og kald-svar, som også ses i menneskets sang. Hvis musikken er ældre end mennesket, kan det også forklare, hvorfor vi finder så meget mening og følelser i musik, uden at vide hvorfor.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: