nb_u11 Pharell

Musik-tyveri kan skyldes biologi

Popkongen Pharrell Williams blev i denne uge kendt skyldig i at stjæle toner fra en sang fra 1977. Evolutionsbiologer kan muligvis forklare hvorfor.

12. marts 2015 af Carsten Nymann

At én musiker anklager en anden for at have stjålet en strofe, et omkvæd eller en hel sang hører absolut ikke til sjældenhederne.

I denne uge har en sådan musik-kontrovers haft et overraskende udfald, idet popkunstneren Pharrell Williams er kendt skyldig i bevidst at stjæle toner fra legenden Marvin Gayes hit fra 1977 “Got to give it up”.

Musik vækker globale følelser

Advokater har ellers normalt vanskeligt ved at bevise, at musikerne stjæler og ikke blot inspireres af hinanden. Og det er der en god grund til.

Forskning i musikkens betydning rent evolutionsbiologisk viser nemlig, at musik fungerer på et helt universelt plan.

Det vil sige, at et glad popnummer giver lyst til at danse, uanset om det spilles for et sjak murerarbejdsmænd i Polen eller stammefolk i Afrika.

Stammefolk forstod vestlig musik

Den tyske forsker Thomas Fritz fra Max Planck-instituttet i Leipzig spillede i et forsøg moderne vestlig musik for et isoleret folk dybt inde i Cameroun i Centralafrika.

Rytmerne vækkede nøjagtig samme følelser her som i vesten, uanset om genren var rock, pop, jazz eller klassisk – og det på trods af, at stammefolkets egen musik var helt anderledes.

At de samme toner vækker samme følelser verden over og på tværs af kulturer øger naturligvis risikoen for, at musikere gentager sig selv og andre, når de komponerer.

Musik er lig med tale

Nogle forskerne forklarer musikkens universalitet ved, at der er en biologisk sammenhæng mellem de toneintervaller, som vi finder behagelige, og de frekvenser, vi bruger til tale:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: