Eksisterer baglænsbudskaber?

Nogle rockgrupper er blevet beskyldt for at gemme satanistiske budskaber i deres tekster, som skulle kunne høres, når man spiller sangene bagfra. Er det korrekt, og har de i givet fald nogen effekt?

1. september 2009

Beatles, Led Zeppelin, The Eagles og flere andre er blevet beskyldt for at anbringe såkaldte baglænsbudskaber i deres sange. I 1985 blev Judas Priest sågar anklaget for at have foranlediget to drenges selvmordsforsøg med sataniske budskaber. Gruppen blev dog frikendt, da den blandt andet kunne vise, at man kunne høre lignende budskaber i religiøs musik, hvis man ville. Den samme konklusion nåede de amerikanske psykologer John Vokey og Don Read frem til i en undersøgelse. Hvis folk hørte et musikstykke baglæns uden at få nogen oplysninger i forvejen, var det mindre end 10 procent, der kunne høre et budskab. Hvis de derimod fik besked på at lytte efter en bestemt, men helt tilfældigt udvalgt frase, kunne op mod 90 procent pludselig høre den. Mange af beskyldningerne om baglænsbudskaber har deres udspring i det amerikanske højre, hvor en lang række organisationer, ikke mindst Moral Majority, i mange år har ment, at rockmusikken er roden til stort set alle de problemer, som eksisterer i det vestlige samfund. Men som Judas Priest påpegede, ville det være dårlig markedsføring at opfordre deres fans til at slå sig selv ihjel. Skulle det endelig være, ville de hellere indsætte “Buy more records” i deres tekster.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: