De hvide vandrere overtager ligesom flere dyr hjernen hos andre arter.

© HBO Nordic

Kan levende væsner forvandles til zombier?

Mariehøns, bænkebidere og myrer ender som zombier, når parasitter med vira og kemiske våben overtager kontrollen.

7. juli 2017 af Mikkel Meister

I Game of Thrones genopliver de såkaldte hvide vandrere døde og omdanner dem til en hær af zombielignende soldater kaldet wights. 

Det er ikke fri fantasi. Naturen byder på utallige eksempler på dyr, som bliver underlagt andre dyrs fulde kontrol.

Snyltehveps overtager mariehønes hjerne 

Snyltehvepsens larve kan forvandle en mariehøne til sin egen personlige zombielivvagt, der hjælper larven med at holde fjender på afstand. 

Larven æder mariehønen indefra og overtager kontrollen med dens lemmer.

Parasit tvinger bænkebider til selvmord

Et andet offer er bænkebideren, som kan blive inficeret med fladorm - en parasit. Fladormen vokser sig større i bænkebideren, men for at fuldende sin livsbane må den videre til en anden slutvært, stæren.

Under sit ophold får fladormen bænkebideren til at være mere skødesløs, så den blandt andet bevæger sig mere ud i åbne og oplyste områder end normalt og på den måde – mod sin egen vilje – bliver et mere synligt bytte for stæren.

Svamp udnytter myre til fødselshjælp

Særligt raffineret er svampen snyltekølle. Svampen inficerer myrer og udskiller en stærk blanding af kemikalier, som påvirker myrens hjerne og får den til at bide løs omkring sig.

Formålet er at få myren til at bide sig fast til et blad, som svampen sidenhen kan bruge som fundament til at vokse videre på. 

Få den virkelige historie bag Game of Thrones

  • 108 SIDER fyldt med detaljerede tegninger og fotos
  • FORSMAG på dramaets udvikling i den kommende sæson
  • Den fascinerende VIRKELIGE HISTORIE som inspirerede til det magiske fantasy univers

Allerede abonnent?

Gå ikke glip af Game of Thrones Collectors Edition

  • Vælg mellem E-bog eller lækkert trykt magasin
  • Din pris for E-bogen er KUN 79 kr.
  • Det trykte magasin i lækker kvalitet - KUN 99 kr. + porto
  • Eksklusivt særmagasin - fås kun hos Illustreret Videnskab

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: