Mand snorker ved siden af kvinde

“Mænd snorker mere end kvinder”

Er vores krop ældre end os selv? Og er vi højere om morgenen end om aftenen? Læs videre, og få den videnskabelige sandhed om de ti mest sejlivede myter om kroppen.

18. maj 2016 af Gorm Palmgren

1. “Burgere og bajere fører til brummen og pusten” Sandt: En stor undersøgelse har afgjort den klassiske strid mellem ægtefæller om, hvem der snorker mest. De natlige prustelyde kommer især fra mænd – fedme og alkohol har en del af skylden.

En undersøgelse af 200.000 mænds og kvinders tendens til at snorke viste i 2012 det, som de fleste kvinder nok vil skrive under på – at deres mand snorker mere end dem selv. Mænd snorker næsten dobbelt så ofte som kvinder. Jo ældre, desto mere snorken, og cirka 80 pct. af alle midaldrende mænd snorker – heraf gør knap halvdelen det hver eneste nat. Årsagen er som regel, at tungen og svælget falder nedad, når den sovende ligger på ryggen, fordi de mkringliggende muskler slapper af under søvnen og ikke kan holde dem på plads. Forskerne ved ikke, hvorfor mænd snorker mest, men alkohol, fedme, visse former for medicin samt arvelige faktorer, der bestemmer svælgets opbygning, øger snorkeriet.

2. “Hår under armene øger svedlugt” Falsk: Armhuler er et af de varmeste steder på kroppen og danner meget sved. Kombinationen af varme og fugtighed giver bakterier gode vilkår, og her lever de af at forgære svedens indhold af mælkesyre og urinstoffer. Sveden lugter ikke i sig selv, men affaldsstofferne efter forgæringen – især stoffet trans-3-metyl-2-hexanolsyre – har en karakteristisk odør. En stor del af sveden fordeler sig på hårene i armhulerne, så selve huden bliver lidt tørrere, og sveden på hårene fordamper. Bakterier trives ikke godt i tørre miljøer, så hårvækst nedbringer antallet af bakterier, og lugten fra armhulerne bliver mindre, hvis hårene ikke fjernes.

3. “Børn har flere knogler end voksne” Ved fødslen har spædbørn omkring 300 knogler, men i løbet af barnets udvikling vokser de sammen. Først i en alder af 25 år er skelettet fuldt udviklet, og den voksne har 206 knogler. Sandt: Et barn har flere knogler end en voksen, for mens en voksen har 206 knogler i kroppen, har det lille barn ved fødslen omkring 300. Barnets overskydende knogler forsvinder ikke, men flere af dem vokser sammen i løbet af udviklingen. Barnets kranie består fx af fem frie, pladeformede knogler. Hvor pladerne støder op mod hinanden, ligger en smal fure, mens et stort gabende hul samler de to steder, hvor flere plader mødes. Den fleksible opbygning med løse plader sikrer, at kraniet kan udvide sig og ikke bliver for småt til hjernen, når den i de første leveår fordobler sin størrelse. I en alder af to år har både furerne og hullerne lukket sig med knoglevæv, og kraniet består nu kun af én knogle. Andre steder i kroppen, fx i hofterne, vokser knogler også sammen i løbet af udviklingen, og først i en alder af omkring 25 år har skelettet nået sit endelige antal knogler, nemlig 206.

4. “Tarmens overflade er på størrelse med en tennisbane” Falsk: Tarmenes areal svarer ikke til en tennisbane, men snarere til en halv badmintonbane. En tennisbane er ca. 300 m2 mod tarmens areal på 32 m2. Myten blev aflivet i 2014 af den svenske læge Herbert Helander fra Göteborgs Universitet, som undersøgte vævsprøver under lys- og elektronmikroskop for at afgøre størrelsen på tarmvæggens inderside. Tilsammen giver alle folderne tarmen den store overflade, så næringsstoffer fra føden hurtigere kan optages.

5. “Mænd har flere erektioner i løbet af natten” Sandt: Alle mænd – og i særlig grad drenge og unge mænd – har adskillige erektioner i løbet af natten. Mænd har typisk 3-4 spontane erektioner, mens de sover, og vågner ofte med erigeret lem. Forskerne ved ikke, præcis hvorfor mænd har de natlige rejsninger. Ifølge én teori forekommer de, når en fyldt blære i løbet af natten presser på de nerver, der kontrollerer erektion. Andre forskere mener, at erektion er “normaltilstanden”, og at manden ikke kan holde den tilbage under REM-søvn, hvor hjerneaktiviteten falder.

6. “Hovedpine skyldes smerter i hjernen” Falsk: Spændingerne sidder ikke inde i selve hjernen, selvom det kan føles sådan ved hovedpine. Hjernen har ingen smertenerver og er fuldstændigt følelsesløs. I stedet kommer jagene fra de væv, der ligger rundt omkring hjernen og er fyldt med nerver. Især bindevæv og muskler på kraniets yderside og hinder på indersiden af kraniet er hjemsted for hovedpine. Hvis vævet i bi- og øjenhulerne samt i blodårer på hjernens overflade bliver irriteret, kan der opstå betændelse, hvilket vævets smertenerver reagerer på. Smerten opleves meget forskelligt, alt efter hvilket væv der er ramt, og hvad der har udløst betændelsen. Den mest almindelige form for hovedpine er spændingshovedpine, der som regel skyldes muskelspændinger, stress, søvnmangel eller tømmermænd. Den er oftest i begge sider af hovedet og føles pressende og strammende.

7. “Du kan have en tvilling inde i kroppen” En del af et fosters celler kan blive isoleret, så de begynder at danne hår, tænder, hud, arme og ben. Celleklumpen er ikke et selvstændigt, levedygtigt individ og kaldes derfor en falsk tvilling. Falsk: På nettet florerer undertiden skrækhistorier om svulster, der er blevet opereret ud af voksne mennesker og har vist sig at indeholde en slags tvilling med hud, hår og tænder eller i enkelte tilfælde ligefrem arme og ben. Historierne kan sagtens være sande. Skabningen kaldes et teratom – eller en falsk tvilling, fordi det ikke er et selvstændigt, levedygtigt individ. De falske tvillinger er en lille del af fosteret, som bliver afsnøret under fosterudviklingen og kommer til at ligge for sig selv.

Celleklumpen forsøger at fortsætte sin naturlige udvikling, men da den befinder sig uden for sit normale miljø, hvor der ikke er noget sted at placere tænder eller anlægge hud, dannes vævet i ét stort virvar inden i en cyste. I nogle tilfælde er cysten stor og bliver opdaget allerede ved fødslen, mens den i andre tilfælde er ganske lille til at begynde med og først vokser sig stor gennem voksenlivet. Cysterne fjernes som regel, når de opdages. Ofte er de ikke i sig selv farlige, men de kan forstyrre kroppens naturlige udvikling og risikerer også at udvikle sig til kræftsvulster. Den mest almindelige form for teratomer indeholder hud, hår, tænder og negle, men i andre tilfælde kan de indeholde muskler, knogler eller kropsdele som arme, ben eller et øje. Teratomerne sidder typisk på halebenet, æggestokkene, testiklerne eller i brysthulen.

8. “Babyer er farveblinde ved fødslen” Sandt: Selvom nyfødte børn i modsætning til kattekillinger godt kan se ved fødslen, så ser de meget dårligt – og slet ingen farver. Evnen til at se i farver skabes af nethindens lysfølsomme sanseceller, kaldet tappe. De findes i tre udgaver, der reagerer på rødt, grønt og blåt lys. Ved fødslen fungerer ingen af dem, og derfor kan babyen kun se i sort-hvid. I løbet af et par uger udvikles de røde og grønne tappe, så barnet kan se visse farver. De blå tappe mangler dog, så barnet hverken kan se blåt eller gult. Først efter to-tre mdr. kan barnet se alle farver.

9. “Man er højere om morgenen end om aftenen” Sandt: Vi synker sammen i løbet af dagen, men genvinder dog vores fulde højde efter en nat. På én dag forkortes vi typisk med cirka 1,5 cm. Højdeændringen skyldes de små bruskskiver, diskus, der ligger mellem ryghvirvlerne og sørger for at give fjedring og bevægelse i ryggen. Bruskskiverne består hovedsageligt af vand og trykkes sammen af kroppens vægt, når vi om dagen sidder, går eller står. De enkelte ryghvirvler kommer tættere på hinanden, og rygsøjlen synker lidt sammen, så højden forkortes. Når vi om natten ligger ned, lettes trykket på bruskskiverne, så de genvinder deres form, og vi får vores højde tilbage.

10. “De fleste af ens celler er lige så gamle som en selv” Falsk: Stort set alle celler i kroppen bliver skiftet ud, og er din krop meget yngre end dig selv, uanset hvor gammel du er. Forskerne mener, at den gennemsnitlige alder af et voksent menneskes celler kun er syv-ti år, men alderen og udskiftningen varierer meget fra væv til væv. De røde blodlegemer lever kun i 120 dage, og for at erstatte de døde skal knoglemarven producere 2,4 millioner nye hvert sekund. Hver dag danner kroppen ca. 300.000.000.000 nye celler. Cellerne på huden og fordøjelsessystemets inderside er i direkte kontakt med omgivelserne og slides så meget, at deres levetid kun er få dage. Nogle af cellerne i immunsystemet udskiftes endnu hurtigere, og deres levetid kan måles i timer. I den anden ende af skalaen findes neuroner i hjernebarken og cellerne i øjets linse – de dør aldrig, men følger en fra vugge til grav. Også hjertet er meget trofast: Mere end halvdelen af dets muskelceller har været med fra fødslen, og mindre end én procent af dem udskiftes årligt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: