Count Dracula

Findes vampyrer i virkeligheden?

Jeg har læst, at forskere for nylig har fundet en vampyrgrav i Bulgarien. Har vampyrer virkelig eksisteret?

22. november 2012

Vampyrer findes ikke i virkeligheden, men historier om blodsugende gengangere har tidligere været en af folketroens mest udbredte myter. Mange steder i verden har arkæologer fundet grave med mennesker, der var formodede vampyrer. Et af de nyeste fund er gjort i Bulgarien. Under udgravningen af en kirkeruin i Sozopol ved Sortehavet fandt forskere to ca. 700 år gamle menneskeskeletter, som havde en jernstang gennem brystet.

Troen på vampyrer opstod længe før vores tidsregning. Den tidligste kendte beretning om vampyrlignende væsner er således ca. 4000 år gammel og stammer fra Mesopotamien. For omkring 500 år siden skyllede troen på vampyrer ind over Østeuropa, og forestillingen bredte sig siden til Vesteuropa.

Grev Dracula bygger på virkelig person

Historiens mest berømte vampyr er Bram Stokers grev Dracula. Stokers Draculafigur er inspireret af fyrsten Vlad Tepes Dracula, der regerede i Valakiet i Rumænien i midten af 1400-tallet. Tepes betyder Spidderen, og fyrsten fik tilnavnet, fordi han henrettede sine fjender ved at bore en pæl igennem dem. Pælen blev rejst og spiddede derpå langsomt offeret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: