Mythbusters

Mythbusters takker af

Efter 14 år på skærmen er det slut med Mythbusters. Det populære program sender sin sidste sæson i det nye år.

28. oktober 2015 af Babak Arvanaghi

De har testet, om man kan snyde et alkometer. De har undersøgt fejlene i Star Wars. Og de har ledt efter den brune tone, som angiveligt kan få mennesker til at besørge i bukserne.

Men nu er det slut: Mythbusters sender fra januar sin uigenkaldeligt sidste sæson. I den anledning har vi samlet nogle af de mest overraskende opdagelser, som værterne Jamie Hyneman og Adam Savage har gjort.

"Elefanter er bange for mus"

En lille hvid mus var nok til at gøre vilde elefanter nervøse, og få dem til at vælge en anden vej. Adam og Jamie kunne knap tro deres egne øjne, og gentog forsøget flere gange. Hver gang kom de frem til samme resultat: Elefanter ER bange for mus.

"Man kan drukne i kviksand"

I både film og Anders And-blade bliver personer fanget i kviksand trukket mod bunden. Jo mere de bevæger sig, des hurtigere går det. Men i den virkelige verden forholder det sig anderledes...

"En bevægelsessensor kan snydes"

Sensoren virker ved hjælp af lyd, og derfor forsøger holdet sig med forskellige lydabsorberende metoder. Meget overraskende er det en af de mest fjollede, der virker bedst.

"Gaffatape kan redde strandede"

Jamie og Adam bliver efterladt på en øde ø udstyret med en palle gaffatape, som de skal klare sig med. De laver blandt andet sovearrangementer, et nødråb og en kano, der kan klare sig i de store bølger. Alt sammen ved hjælp af det sølvfarvede vidundermiddel.

"Man kan undgå en kugle"

Du ser mundingsilden fra en snigskytte flere hundrede meter væk. Er det muligt at kaste sig i dækning inden kuglen rammer? Det lykkes faktisk for Jamie, når afstanden kommer op over 500 meter. I virkeligheden er det usandsynligt, at det kunne lade sig gøre.

Styrter et fly, hvis en rude knuses?

Få steder er så omgærdet af myter som en rejse med fly - måske fordi mange forbinder det at flyve med risiko, og føler nervøsitet og måske ligefrem angst for at noget går galt undervejs.

Hvad er sandt og hvad er myte? I denne artikel tester vi myter om fly:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: