myte topbillede hjerne

7 myter om videnskab

90% af din hjerne ligger i dvale, en mønt fra et højhus kan slå dig ihjel, og du får gigt af at knække fingre. Myte efter myte florerer i videnskabens verden – nu giver vi syv af dem en velfortjent bredside fakta.

7. januar 2016 af Mikkel Skovbo

Myte 1: Vi bruger kun 10% af hjernen

FAKTA: Tænk på alt det uudnyttede potentiale, hvis det var sandt! Men ak: Ingen form for hjernescanninger har endnu påvist områder i hjernen, der henslumrer i evig dvale, ikke engang på enkeltstående celleniveau.

Hvis myten skulle være sand, burde hjernekirurgerne vælte sig i eksempler på hjerneskader, der ikke har nogen indvirkning på kroppens funktioner. Det sker bare ikke. For selvom hjernen ikke bruger al sin kapacitet på hver enkelt handling, så kommer den rundt i alle krinkelkroge over tid.

Myten kan stamme fra den amerikanske populær-psykolog William James, der i tiden omkring år 1900 turede rundt med budskabet om, at mennesket kun udlever en lille del af sit potentiale. Men det er en helt anden snak.

Myte 2: Voksne skal sove 8 timer i døgnet

FAKTA: Der findes i rigtignok dem, der skal sove mindst otte timer hver nat for ikke at vågne op som en ondartet krydsning mellem Kaptajn Haddock og Mr. Hyde. Men der findes også dem, der kan nøjes med fire timer.

Søvnbehovet er helt og aldeles individuelt og afhænger af en række søvn-gener, der regulerer bl.a. søvnkvaliteten og evnen til at falde i søvn. En grundregel er, at så længe man ikke føler sig træt om dagen, så har man sovet nok.

Til gengæld er det så også vigtigt, at hver enkelt får sovet den rette mængde: Nye forsøg viser, at god og rigtig søvn både styrker din hukommelse og modvirker, at din hjerne skrumper.

Myte 3: En mønt fra et højhus kan dræbe

FAKTA: Nej – hvis du spankulerer på fortovet neden for Empire State Building, skal du ikke være bange for at få flækket kraniet af en dalende mønt.

Pga. møntens form opvejer luftmodstanden hurtigt tyngdekraften på vej ned, og allerede efter 15 m i frit fald vil mønten have nået sin topfart på et sted mellem 40 og 100 km/t. Hastigheden afhænger af vejrforholdene og møntens rotation i luften.

Uanset hvad vil mønten ikke mærkes som meget mere end et knips på øret, hvis den rammer dig.

Myte 4: Negle vokser efter døden

FAKTA: Der skal mere end almindeligt overnaturlige evner til at gro sine negle efter dødens indtræden.

Negle består af proteinet keratin, der dannes af celler i overhuden, såkaldte keratinocytter. Men når kroppen dør, nedlægger cellerne arbejdet pronto.

Det virker dog som, neglene vokser, fordi huden omkring dem trækker sig tilbage i takt med, at den døde krop tørrer ud. Neglene synes altså mere fremstående – ligesom det er tilfældet med håret, der også består af keratin.

Myte 5: Det giver gigt at knække fingre

FAKTA: Nogle elsker og andre hader fingerleddenes karakteristiske poppen. Men uanset hvad, så er det ganske ufarligt at knække sine fingre.

Der er aldrig blevet etableret en videnskabelig sammenhæng mellem gigt og fingerknækken, og i virkeligheden er der da heller ikke tale om andet end nogle bristede gasbobler i ledvæsken mellem fingerknoglerne.

Når vi knækker fingre, trækker vi knoglerne en smule fra hinanden, så trykket i ledvæsken falder. Det danner et vakuum, som trækker CO2, ilt og kvælstof – gas – ud af væsken. Når knoglerne i fingrene igen falder tilbage på plads, brister gasboblerne. Det er smældet herfra, du kan høre.

Myte 6: Du bliver nærsynet i mørket

FAKTA: Du har måske hørt din mor råbe: ”Du bliver blind af at læse i mørket!”, når du sidder og råhygger med en bog i dæmpet belysning.

Bare glem hende. Selvom du risikerer hovedpine og kvalme ved at læse i dårligt lys, så er du ikke i fare for at blive nærsynet.

Den muskel, der styrer pupillen i øjet, ciliærmusklen, og stavcellerne i nethinden arbejder godt nok på højtryk, men øjet tager ikke permanent skade. Det kommer sig, når det er lukket og igen kan slappe af.

Myte 7: Lynet slår aldrig ned samme sted

FAKTA: Parkbetjenten Roy Sullivan (1912-1983) ville nok ønske, at denne myte var sand: Han blev ramt hele syv gange af lynet i sin karriere og mistede bl.a. en storetånegl og fik antændt håret to gange.

Nu stod Roy godt nok ikke samme sted hver gang, men det kunne han såmænd godt have gjort: Lyn er elektriske udladninger, der er ret ligeglade med, hvor de slår ned, og ofte søger den korteste distance mellem tordensky og jorden. Empire State Building i New York bliver fx ramt af lynet ca. 100 gange hvert år.

Lyn kan også bestå af en salve på op mod 20 elektriske udladninger, der raser mod Jorden i én bane og rammer det samme sted med mikrosekunders mellemrum. Altså er der en indbygget mekanisme i mange lynudladninger, der får dem til at slå ned præcis samme sted.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: