Fredag d 13

Derfor frygter vi fredag den 13.

Fra Jesu-korsfæstelse til Hollywood-horror og gudemord i Valhal. Få hele historien om fredag den 13. og bliv klogere på, hvorfor fredag den 13. er så forbandet uhyggelig.

12. maj 2016 af Andreas Ebbesen Jensen

Risikoen for at du ender under køleren på en lastbil, bliver ramt af et lyn eller på anden uheldig vis går din egen undergang i møde stiger betydeligt én til tre gange om året.

Her tordner ugedagen fredag nemlig sammen med tallet 13 og får det til at regne med ulykker og dårligdomme ned over os alle. Eller sådan lyder overtroen i hvert fald.

Men hvorfor er vi så bange for, hvad fredag den 13. bringer? Og hvordan har dagen fået sit dårlige rygte?

Historien om fredag den 13.

Sammenkoblingen af ‘fredag’ og tallet ‘13’ er et forholdsvist nyt fænomen, der stammer fra USA i begyndelsen af 1900-tallet og som bredte sig til Europa efter 2. Verdenskrig.

Flere historikere peger på Thomas W. Lawsons populære roman ‘Fredag den 13.’ fra 1907 som gnisten, der satte fut i overtroen omkring fredag den 13.

Hver for sig har dagen fredag og tallet 13 dog været omgærdet af uheld i tusinder af år.

Tallet 13 tager livet af dig

Da Jesus Kristus blev forrådt af Judas under sin sidste nadver for knap 2000 år siden, sad de 13 til bords. 13 er altså én for mange ved bordet og et varsel om, at én i selskabet vil dø, inden året er omme.

I den nordiske mytologi kan man læse om, hvordan Loke mødte op som ubuden gæst nummer 13 under et middagsselskab med 12 andre guder i Valhal - og endte med at myrde guden Balder.

Også i eventyret 'Tornerose' er tallet 13 forbandet. Da kongen kun inviterer 12 ud af 13 feer til bords, kaster den 13. fe en forbandelse over hans datter Tornerose, så hun må sove i 100 år.

Tallet 13 har aldrig formået at ryste det dårlige ry af sig, og på mange hoteller og skyskrabere eksisterer der ingen 13. etage, ligesom at flere lufthavne ikke har en Gate nr. 13.

LÆS MERE: 7 uhyggelige begivenheder, der fandt sted fredag den 13.

Kristendommen gjorde fredag uheldig

Hvor de fleste i dag forbinder fredag med familiehygge og fest og farver, så regnes dagen historisk set for at være ret uheldsvanger.

Langfredag var som bekendt dagen for Jesus korsfæstelse, og i Storbritannien i middelalderen var fredagen den foretrukne dag til at stramme løkken om forbryderne og hænge dem på åben gade (i øvrigt var der altid 13 trappetrin op til galgen).

Her i Skandinavien blev fredag i mange år anset som en lykkelig dag, fordi fredag var kærlighedsgudinden Frejas dag.

Det ændrede sig med kristendommens indtog, hvor gudinden hurtigt blev bandlyst og erklæret for heks.

Rygterne ville vide, at den forviste heks hver fredag samledes med elleve andre hekse og djævlen - tretten i alt - for at lave onde sammensværgelser for den næste uge.

Hollywood-horror holder liv i frygten

Hvor fredag den 13. oprindeligt blev set som en dag fyldt med uheld og dårligdomme, forbinder vi i dag også datoen med uhygge.

Det kan vi i høj grad takke gyseren 'Fredag den 13.' (premiere i 1980) for.

Filmen om den maskeklædte morder Jason Voorhees, der myrder letpåklædte teenagere om fredagen den 13, blev en kæmpe succes og affødte utallige fortsættelser.

I dag er det altså ikke kristendommen men snarere Hollywood, der puster til vores frygt for den skæbnesvangre dato. Og det gør de glimrende.

Som der står på plakaten til den første 'Fredag den 13.': "De var advaret... De er dødsdømte ... Og på fredag den 13. kan intet redde dem!"

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: