crucifixion

Hvorfor ændrer påsken dato?

Selvom påskens datoer varierer, er der system i tingene.

10. april 2017

Jesus døde under den jødiske påskefest, som ligger på en fast dato og er jødernes største højtidsdag. Den kristne påske har rødder i jødernes påskefest, men allerede i oldkirken var der uenighed om tidspunktet for påskefesten.

Påske efter fuldmåne

Nogle kristne menigheder holdt påsken på en bestemt dato ligesom jøderne, men denne dag faldt sjældent på en søndag, som de fleste kristne ville fejre som opstandelsesdagen.

Flertallet af de tidlige kristne holdt derfor festen på den første søndag efter påskefuldmånen, altså den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Fastlagt i 325 e.Kr.

Traditionen med at lægge påskedagen på en søndag sejrede i sidste ende, idet dette tidspunkt blev vedtaget på kirkekoncilet i Nikæa i 325 e.Kr.

Tidspunktet for påsken vil således variere efter, hvornår der er fuldmåne i ugerne efter forårsjævndøgn. Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påskedag kan tidligst fejres den 22. marts og senest den 25. april.

Hvornår falder påsken?

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Her er de kommende påskedage:

2017: 16. april

2018: 1. april

2019: 21. april

2020: 12. april

Få et godt tilbud på Illustreret Videnskab

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: