Hvor højt flyver en skihopper?

Hvor højt op kommer en skihopper, og hvordan kan han flyve så langt?

1. september 2009

Selv om det måske ikke ser sådan ud på tv-billeder, svæver en skihopper normalt kun fem-otte meter over bakken. På en 90-meter-bakke – det vil sige en bakke, der flader ud efter 90 meter – er hastigheden ved afsættet omkring 90 km/t. Denne hastighed varierer ganske lidt fra hopper til hopper. Det lange svæv opnår man gennem en kombination af springerens fysik, dragtens design og den rette springteknik. Den optimale springer er høj og bred, men meget let. Disse modstridende idealer har i øvrigt gjort spiseforstyrrelser udbredt i skihopverdenen. Dragten fungerer som en slags faldskærm, der sammen med den korrekte kropsholdning giver hopperen det længst mulige svæv. Af og til oplever man, at en hopper flyver “for langt”, så han kommer ud på det flade stykke. Det svarer nærmest til at falde de fem-otte meter ned, som han er over bakken. Stævnejuryen kan regulere, hvor lange hoppene skal være, ved at ændre det sted, hopperne starter fra.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: