Hvor hurtigt falder en basejumper?

Hvor høj fart kan en basejumper nå op på, inden han folder faldskærmen ud?

1. september 2009

Basejumping er faldskærmsudspring fra høje bygninger, klipper og andre faste punkter. I frit fald øges hastigheden med 9,8 m/s for hvert sekund, springeren falder. Det vil sige, at efter ét sekund har han en hastighed på cirka 35 km/t. Efter knap 10 sekunder vil hastigheden være 170-200 km/t. På dette tidspunkt er luftmodstanden så stor, at han ikke kan falde hurtigere. Basejumperen har opnået den såkaldte terminalhastighed og falder med den fart, indtil skærmen udløses. Det kræver dog et fald på mindst 250 meter at nå terminalhastigheden, og basejumping kan udføres helt ned til 80 meters højde, så det er ikke altid, at springeren når op på den maksimale hastighed. Basejumping er ekstremt farligt, og hvert år mister flere udøvere livet. Springeren kan let kollidere med det, han er sprunget ud fra, ligesom hegn, biler eller klipper kan gøre landingen vanskelig. Desuden hopper man ofte uden reserveskærm, da der alligevel ikke er tid til at udløse den, hvis hovedskærmen svigter.

Få et godt tilbud på Illustreret Videnskab

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: