Runners

Ligger gode løbeevner i generne?

Løbere fra Østafrika er som regel dominerende i løb på mellemdistancer. Er der en forklaring på det?

1. september 2009

Tre faktorer er afgørende for at blive en god mellem- og langdistanceløber: en høj maksimal iltoptagelse, evnen til at opretholde en høj iltoptagelse over længere tid samt et lavt energiforbrug pr. kilo kropsvægt.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at alle tre faktorer er omkring 50 procent genetisk disponeret. Folk fra Østafrika, især en enkelt stamme i Kenya, matcher i udpræget grad disse krav.

Et dansk forskningsprojekt fra 1997-1999 viser, at de kenyanske løberes succes i høj grad skyldes genetiske fordele. Specielt afgørende for deres gode løbeøkonomi er tynde underben, som også er genetisk bestemt – og altså ikke, at kenyanerne som børn løber den lange vej til skole, hvilket myten ellers går på.

Træning spiller naturligvis også en rolle, men som den svenske fysiolog P.O. Åstrand siger, skal man “vælge sine forældre med omhu, hvis man vil have succes i sport”.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: