Knock-out punch

OL: Vind på teknisk knockout

De Olympiske Lege er lige om hjørnet, og snart samles alverdens sportsfolk til konkurrencer, hvor den bedste atlet vinder – eller måske snarere den, der har været bedst til at udnytte ny teknologi.

30. april 2012 af Henrik Bendix

Computere overvåger nemlig træningen, analyserer resultaterne og viser, præcis hvordan fx svømmeren kan kappe den sidste altafgørende hundrededel af et sekund for at snuppe guldmedaljen. Nye materialer, et væld af sensorer og lynhurtige computere har gjort sportsverdenen til en slagmark, hvor teknologisk “doping” ikke er til at komme uden om, hvis atleten vil til tops i sin sport.

Langt de fleste af vinderne ved de kommende Olympiske Lege vil have udnyttet alle de muligheder, som den videnskabelige udvikling giver.

Med højteknologiske redskaber kan atleterne optimere deres præstationer og udtænke de bedst mulige vinderstrategier forud for deres konkurrence.

Biomekanisk videoanalyse

På eliteplan bliver sportsgrenene angrebet fra et væld af vinkler for at forbedre den enkelte atlets præstation. Et af de mest populære hjælpemidler er biomekanisk videoanalyse.

Her bliver atleterne filmet med særlige videokameraer, der kan optage i høj opløsning med over tusind billeder i sekundet. Bagefter kan træner og atlet analysere bevægelserne i alle detaljer ved hjælp af computere med avanceret software. Computerne er blevet så kraftige, at analysen kan foretages i realtid, så atleterne lynhurtigt får svar på, om der er noget, der skal rettes.

Alle bevægelser registreres og analyseres

Ud over video bruger sportsfolkene og deres trænere forskellige sensorer til at finde ud af, hvor der skal gøres en ekstra indsats. En boks på størrelse med en tændstikæske kan rumme radiosender, gps, accelerometer, gyroskop og et kompas, alt sammen drevet af et genopladeligt batteri. Boksen kan fx sættes fast på en løbesko eller om anklen på en svømmer og røbe alt om atletens bevægelser.

Desuden bruger sportsfolkene trykfølsomme plader til fx at måle afsættet i et spring. Og andre sensorer kan løbende fortælle, hvor effektivt atleten optager ilten, hvor hurtigt blodet løber i kroppen, og hvor højt blodets indhold af sukker er.

Forskerne har ikke kun øje for sportsfolkene, mens de er i kamp. De får fx særlige diæter eller skal sove på en speciel måde, som kan forbedre deres præstation.

Atleter sover sig til god kondition

I de sportsgrene, som kræver udholdenhed, træner atleten i højderne, hvor der er mindre ilt. Her reagerer kroppen ved at øge blodprocenten, så musklerne kan optage mere ilt. En topatlet kan faktisk komme sovende til en bedre kondition ved at overnatte i et ilttelt, hvor der er mindre ilt i luften end normalt.

Teknologien kan tage overhånd

I nogle tilfælde er udviklingen gået så vidt, at det har været nødvendigt at begrænse brugen af moderne teknologi for at undgå, at sporten bliver et teknologisk kapløb, hvor det ikke er den bedste mand eller kvinde, der vinder.

Det gælder fx i cykling og i svømning, hvor de internationale forbund har reguleret reglerne for at bevare fokus på, hvem der er den stærkeste atlet, og ikke på, hvem der har adgang til den mest avancerede teknologi.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: