Har man accent på tegnsprog?

Hvordan er tegnsproget opstået, og kan døve fra hver sit land forstå hinanden?

1. september 2009

Tegnsprog er sandsynligvis blevet brugt af døve gennem århundreder. I Norden kan tegnsproget dateres til begyndelsen af 1800-tallet, hvor de første døveskoler blev oprettet, men allerede inden da havde generation efter generation af døve udviklet og overleveret sproget til hinanden. Tegnsprog er i dag accepteret som et sprog på linie med alle andre, og da det er vokset frem på naturlig vis i de enkelte kulturer verden over, er det ikke internationalt. Hvert enkelt land har sin egen grammatik, sit eget ordforråd i form af tegn og sin egen slang. Faktisk minder tegnsprog så meget om andre sprog, at hvert lands tegnsprog indeholder forskellige dialekter. Alligevel er der også mange ligheder tegnsprogene imellem, og forskning viser, at selv om døve fra hver sit land ikke umiddelbart kan “tale” sammen, er de i stand til at forstå hinanden i grove træk. Nogle eksperter mener endda, at døve har lettere ved at kommunikere med “fremmedtalende” mennesker, end de hørende har. Det skyldes bl.a., at døve har et fortrin ved at være ekstra opmærksomme på kropssprog og mimik. Ud over ordtegn har døve dog også et internationalt håndalfabet, som de kan ty til. Det kan være meget nyttigt til at stave fx egennavne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: