Interviewing koro-speaking people

Ukendt sprog er en lingvistisk gåde

Det hidtil ukendte sprog koro er fundet i en afsidesliggende indisk delstat.

17. marts 2011

En gruppe sprogforskere på ekspedition i den afsidesliggende indiske delstat Arunachal Pradesh er stødt på et hidtil ukendt sprog kaldet koro.

Sprogforskerne deltog i projektet Enduring Voices, som er sat i værk af National Geographic. Men i arbejdet med at studere to kendte sprog, aka og miji, hørte forskerne pludselig et helt andet sprog blive talt i bambushytterne. Koro viste sig at være meget forskelligt fra aka og miji med et anderledes system af lyde. Ligeledes er den måde, sætninger opbygges på, forskellig fra de øvrige sprog i området.

Forskerne, der kommer fra Indien og USA, mener, at aka og koro er lige så forskellige som engelsk og japansk. Men besynderligt nok opfatter de lokale beboere aka og koro som dialekter af samme sprog.

Om aka ved forskerne, at det stammer fra slavehandlere, som tidligere opererede i regionen. Koros oprindelse er imidlertid mere usikker. Koro kan muligvis være et sprog, som er skabt af slaverne. Med opdagelsen af koro kommer antallet af kendte sprog i verden op på 6909.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: