Albert Einstein

• •  
  •  
• 

  Har universet form som en badering?

  23.04.2012.

  TEMA: En badering, en fodbold eller en vuvuzela. Sådan lyder tre kvalificerede bud på, hvordan universet ville se ud, hvis vi kunne betragte det udefra.

  Læs mere

• 

  Se video: Universets form

  23.04.2012.

  I Einstens univers er der tre mulige krumninger for rummet: Fladt, kugleformet eller saddelformet. Se og hør forklaringen her. Log ind nedenfor for at læse resten af artiklen. Du kan også oprette en profil ved at klikke på log ind.

  Læs mere

• 

  Kan noget forlade et sort hul?

  05.03.2012.

  Hvad sker der, når et sort hul er skabt? Er det en envejsproces, hvor stof og information forsvinder for altid, eller kan forløbet også gå den anden vej?

  Læs mere

• 

  Hvor mange dimensioner er der?

  05.03.2012.

  Siden Einstein har vi beskrevet universet som firedimensionalt med tre rumlige dimensioner og en tidslig. Men ny forskning tyder på op til 11 dimensioner.

  Læs mere

• 

  Hvordan opstod ideen om sorte huller?

  27.11.2011.

  Sorte huller blev allerede beskrevet i 1700-tallet, men blev først taget op igen med Einsteins relativitetsteori.

  Læs mere

• 

  Hjernen i tal

  14.03.2010.

  Vidste du, at op mod 1 liter blod hvert minut strømmer gennem hjernen? Gå på opdagelse i hjernens tal her.

  Læs mere

• 

  Tyngdekraften har hastighed

  IV nr. 7/2003 s. 42-45.

  Tyngdekraften virker ikke i ét nu. Tværtimod udbreder den sig med lysets hastighed. Det er resultatet af nye målinger, foretaget af to amerikanske forskere. Men ikke alle er enige i deres konklusioner.

  Læs mere

• 

  Beviserne hober sig op for astronomernes superteori

  IV nr. 8/2006 s. 24-29.

  Hvordan forløb universets tidligste barndom? Det spørgsmål har naget astronomerne i årevis. En enkelt teori giver svaret og leverer oven i købet løsninger på en række andre kosmologiske mysterier, som hvorfor tiden har en retning, og hvad universet består af. Efter 25 år er teorien, der kaldes inflationsteorien, nu endelig bekræftet.

  Læs mere

• 

  To steder

  IV nr. 1/2006 s. 54-57.

  Lyspartikler kan være flere steder på én gang. Atomer kan også. Ja, selv molekyler kan. Men store ting som mennesker kan ikke. Hverken Bohr eller Einstein har givet en ordentlig forklaring. Men nu mener den engelske matematiker sir Roger Penrose, at han har fundet den.

  Læs mere

• 

  Videnskabens bedste idé

  IV nr. 2/2005 s. 66-73.

  Tid og rum er ens for alle, og planeterne bevæger sig efter en velkendt mekanik. Sådan mente hele den videnskabelige verden, da en totalt ukendt 26-årig for 100 år siden vendte op og ned på alting. Fysikken blev aldrig den samme igen.

  Læs mere

• Atomerne raser på squashbanen

  IV nr. 7/2000 s. 73-76.

  På en squashbane i en kælder under Chicago University skal Fermi og Szilards reaktor endelig stå sin prøve. Det er hidtil ukendte kræfter, mennesket nu vil udløse. Spændingen stiger, mens den sidste kontrolstav bliver trukket ud af atomreaktoren ...

  Læs mere

• 

  Hvad er tyngdekraft?

  IV nr. 9/2009 s. 30-35.

  Den sørger for, at vi bevarer begge ben på Jorden. Den holder Månen fast. Og den er ansvarlig for galaksernes stabilitet. Tyngdekraften styrer vores verden, men er alligevel gådefuld.

  Læs mere

• Tyngdebølger krøller universet

  IV nr. 16/2000 s. 36-39.

  Supernovaer, der eksploderer, neutronstjerner, der kolliderer, og enorme sorte huller, der fødes af døende stjerner. Alle disse kosmiske katastrofer skaber et usynligt virvar af tyngdebølger, som breder sig gennem rummet. Einstein forudsagde bølgerne i 1916. Først nu er vi klar til at måle dem.

  Læs mere

• 

  Universet er skabt for os

  IV nr. 18/2005 s. 62-63.

  Mange naturkonstanter ser i betænkelig grad ud til at være indrettet på menneskelig eksistens. Det får i disse år flere og flere forskere til at mene, at der er en forbindelse mellem livet og universet.

  Læs mere

• Hvad sker der, hvis man bevæger sig med lysets hast?

  IV nr. 8/2001 s. 10.

  Hvis man forestillede sig, at det var muligt for et menneske at bevæge sig med lysets hastighed, hvordan ville det så opleves?

  Læs mere

• Hvorfor kan man ikke bevæge sig hurtigere end lyset?

  IV nr. 10/2001 s. 7.

  Jeg har lært i fysik, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, men hvorfor egentlig ikke?

  Læs mere