arktis

• •  
  •  
• 

  Isbjerge fra Arktis skal sejles til Afrika

  15.12.2011.

  En fransk ingeniør vil transportere drikkevand fra Canada til Nordafrika.

  Læs mere

• 

  Farvel til kviksølv

  IV nr. 11/2011 s. 64-71.

  I århundreder har det flydende metal
  haft et væld af praktiske anvendelser.
  Men nu bliver kviksølv måske det første grundstof, der sendes på pension. I de
  senere årtier har verden nemlig for alvor fået øjnene op for, hvor farligt stoffet er.

  Læs mere

• 

  Den tabte ekspedition

  IV nr. 7/2011 s. 34-43.

  Canadiske arkæologer fandt i sommeren 2010 vraget af HMS Investigator, som
  i 1853 blev efterladt frosset fast i isen i Nordvestpassagen. Skibets besætning var ude for at lede efter den forsvundne Franklin-ekspedition, og fundet giver nyt håb om en dag også at løse gåden om den legendariske ekspeditions skæbne.

  Læs mere

• 

  Ekstremernes verden

  IV nr. 12/2007 s. 50-53.

  Kulden og den skæve fordeling af sollys gør Nord- og Sydpolen til steder, der ikke ligner nogen andre på Jorden.

  Læs mere

• Klædt til dybfrost

  IV nr. 11/2001 s. 54-59.

  Når den bidende polarkulde sætter ind, ifører polarræven sig sin hvide pels, der isolerer så effektivt, at 50 graders frost ikke er noget problem. Ræven er en mester i overlevelse – den skifter farve efter årstiden, samarbejder med isbjørnen om at finde føde og tilpasser sågar antallet af unger efter den aktuelle fødevaresituation.

  Læs mere

• 

  Havet omkring polerne er jordens spisekammer

  IV nr. 12/2007 s. 34-43.

  Havene ved Jordens poler giver livet de samme barske vilkår. Alligevel har dyrene udviklet sig vidt forskelligt i syd og nord. Ved Antarktis holder en cirkulær havstrøm på et lukket økosystem med arter, der ikke findes andre steder. Havet i Arktis er derimod åbent og en vigtig kilde til fødekæden i verdenshavene. Men fælles for begge polhave er, at vandet er det mest næringsrige på kloden.

  Læs mere

• 

  Forskernes flagskib

  IV nr. 12/2007 s. 70-81.

  I 25 år har verdens mest avancerede polarforskningsskib, Polarstern, sejlet havene i Arktis og Antarktis tynde. Skibet er en uvurderlig forskningsplatform i klodens mest ugæstfri egne, og over 7000 videnskabsmænd fra alverdens lande har i årenes løb været på ekspeditioner med det sejlende laboratorium.

  Læs mere

• 

  Mennesket – mod alle odds

  IV nr. 16/2003 s. 54-61.

  På Jorden lever der mennesker under forhold, som på kort tid ville tage livet af de fleste. Alligevel kunne mange af dem ikke drømme om at bo andre steder. De klarer sig generation efter generation takket være en fantastisk evne til at udnytte naturen og en unik genetisk tilpasning.

  Læs mere

• 

  Urgammel skov skjult under isen

  IV nr. 1/2008 s. 34-39.

  I bunden af en iskerne, som er udboret i Sydgrønland, har forskere fundet op til 800.000 år gammelt dna fra en frodig skov. Skoven lå i Grønland, før området blev dækket af is, og fundet skaber håb om, at forskerne i fremtiden kan udforske fortidens ukendte liv mange steder under verdens gigantiske iskapper.

  Læs mere

• 

  Frivillig fange i isen

  IV nr. 11/2004 s. 54-59.

  Den 21. juli 1893 forlader det lille skib Fram det nordligste Norge. Om bord er polareventyreren Fridtjof Nansen og hans 12-mands besætning. Deres dristige plan er at lade skibet fryse fast i de arktiske ismasser og lade drivisen bringe dem hele vejen til Nordpolen, som stadig ikke er erobret. Mange anser fra begyndelsen ekspeditionen for det rene selvmord. Og som tiden går, er Nansen tilbøjelig til at give dem ret.

  Læs mere

• 

  Smutvej til Stillehavet

  IV nr. 7/2004 s. 24-31.

  Om hundrede år vil Ishavet ikke længere leve op til sit navn – i hvert fald ikke om sommeren. Ifølge nye beregninger vil drivhuseffekten gøre de arktiske kyster isfrie i år 2100, og allerede om få år kan arktisk sejlads uden isbrydere blive en realitet.

  Læs mere

• 

  Verdens værste tøbrud

  IV nr. 14/2008 s. 66-73.

  En fjerdedel af landjorden på den nordlige halvkugle er dækket af permafrost. Men den frosne undergrund tør. Bygninger bryder sammen, skove vælter, søer drænes, vegetationen ændrer sig. Værst er det dog, at udslippene af den kraftige drivhusgas metan vil gå dramatisk i vejret – og dermed forstærke den globale opvarmning.

  Læs mere

• Afgang til ozonlaget

  IV nr. 10/2000 s. 58-65.

  Forårets melding om rekordstort ozonsvind over Arktis kom fra rumbasen Esrange i Lapland. Basen er på det nærmeste ukendt i offentligheden, men for verdens forskere er den et sandt eldorado. Herfra kan de bl.a. med gigantiske balloner tage temperaturen på ozonlaget.

  Læs mere

• Næste stop Mars

  IV nr. 13/2000 s. 76-81.

  NASA har sendt den første bemandede Marsekspedition af sted. Ikke med raket til den røde planet, men med propelflyver til en iskold ø i Arktis. Et stort meteoritkrater udgør de perfekte rammer til at afprøve og udvikle det udstyr, der en dag skal bruges af astronauter på Mars.

  Læs mere