Asien
-
Hvor har verdensdelene fået navne fra?
13.12.2011.
Vi kender alle verdensdelenes navne. Men hvem har egentlig navngivet dem?
-
De første aber kom fra Asien
15.02.2011.
En 35 millioner år gammel kæbeknogle fra en primat har ført til stor diskussion blandt palæontologer. Den kan nemlig betyde, at primaterne opstod i Asien og ikke i Afrika.
-
Havets nomader
IV nr. 1/2002 s. 46-51.
Ved øerne i det tropiske Suluhav bygger det filippinske havfolk bajau laut hele byer på pæle i det lave vand. Fra fødsel til død lever de på havet, hvor de sejler i små husbåde. For dem er landjorden forbeholdt de døde.
Adgang forbudt for dæmoner
IV nr. 7/2000 s. 68-71.
Enhver, der vil ind i en akha-landsby, må gennem en magisk port. Porten skal beskytte indbyggerne mod omverdenens onde ånder. En del akhaer er dog blevet ofre for en indre trussel: Den opium, som de traditionelt bruger som kur mod diverse sygdomme.
Alle vil bo i myretuen
IV nr. 8/2001 s. 24-31.
Aldrig før har så mange klumpet sig sammen på så lidt plads. Hver anden af Jordens seks mia. indbyggere bor nu i en by, og især i den fattige verden er byernes vokseværk først lige begyndt. For bylivet er faktisk bedre end sit rygte.
Jagten på verdens største haj
IV nr. 10/2000 s. 34-45.
Indbyggerne på den lille filippinske ø Pamilacan er kendt som Stillehavets modigste jægere. Fra deres små kanoer kaster de sig direkte i bølgerne for at harpunere hvalhajer, som med deres 14 meter lange kroppe er de største fisk, der lever på Jorden.
Til kamp mod fattigdommen
IV nr. 12/2000 s. 48-51.
Den såkaldte Grameen Bank i Bangladesh yder mikrolån til verdens fattigste kvinder, så de fx kan starte en lille hønsefarm eller egen butik. Helt bevidst går banken efter kvindelige kunder, for gennem dem kommer lånene deres familier til gode. Konceptet er kopieret verden over, og i dag har over 22 millioner fattige adgang til lånene.
På hat med fortiden
IV nr. 12/2000 s. 76-79.
Tiden er ved at rinde ud for det særprægede yami-folk. Kun i seks små byer på den lille ø Lan Yü ud for Taiwans østkyst kan yamierne endnu holde deres gamle kultur i hævd. Her kan man bl.a. opleve mænd gå rundt med nogle gigantiske sølvhjelme, som den dag i dag er deres vigtigste statussymbol.
Første hjælp til smuldrende kongeby
IV nr. 6/2001 s. 36-41.
I over 800 år har Cambodjas berømte kongeby i Angkor stået ubeskyttet og forfalden hen. Tidens tand har gnavet grådigt af de gigantiske templer og storslåede relieffer, og regnskoven har overmandet flere af bygningerne. Det totale kollaps lurede, men nu er internationale kræfter i gang med at give Angkor en gennemgribende ansigtsløftning. I sidste øjeblik.
Her får truede dyr asyl
IV nr. 5/2001 s. 60-65.
Dybt inde i Laos’ regnskove ligger vor tids Noas ark, der består af et stykke indhegnet jungle. Her, midt i fjendeland, kan sjældne træleoparder, bjørne og guldkatte mangfoldiggøre sig i fred for krybskytter, dyresmuglere og skovhuggere.
Junglens sidste sønner
IV nr. 4/2001 s. 62-67.
Det er langtfra en dagligdags begivenhed, at et lille nyt barn kommer til verden hos mlabrifolket. Det sky og sagnomspundne skovfolk, som lever på begge sider af grænsen mellem Thailand og Laos, tæller i dag kun lidt over 200 sjæle. Dermed er nomadefolket et af verdens mindste og blandt de allermest truede.
-
Verden i opbrud
IV nr. 4/2004 s. 72-81.
I 1984 holdt to supermagter det meste af verden i et jerngreb. Men modige demonstranter, ivrige kapitalister og fanatiske terrorister har siden bragt verden i opbrud
Trance giver supersanser
IV nr. 11/2000 s. 42-47.
Tyske forskere er gået i shaman-lære. De mystiske medicinmænd fra bl.a. Afrika og Asien kan noget, som Vestens læger ikke kan. Deres hemmelighed er trancen, hvis kræfter forskerne nu efter en række forsøg langsomt begynder at forstå.
De tusind Buddhaers huler
IV nr. 4/2000 s. 56-59.
I et øde område i Myanmar ligger en af verdens største buddhistiske helligdomme. Her gemmer 789 huler på over 4000 Buddha-statuer. I århundreder har hulerne stort set kun været kendt af buddhistiske pilgrimme. Men nu har en europæisk ekspert for første gang fotograferet, udforsket og beskrevet dem.
-
Jordskælv og tsunamier
IV nr. 11/2005 s. 24-31.
Efter katastrofen i Asien er flere lande gået sammen om at opbygge avancerede varslingssystemer, der kan advare om tsunamier. Samtidig skaber en ny teori håb om, at forskerne vil kunne forudsige, hvor det næste jordskælv finder sted.
Vores røde fætter
IV nr. 2/2000 s. 30-39.
Den kan tænke. Den uddanner sine unger med omhu. Og den kan bruge simple redskaber. Vores nære slægtning orangutangen kan lære os meget om, hvordan vi selv var i tidernes morgen – hvis den får lov. For det er nu, der skal handles, hvis vi skal redde vores kære fætter fra at uddø.
Nyt blod til dragerne
IV nr. 7/2000 s. 80-83.
Komodovaranen lever i dag isoleret på nogle få indonesiske småøer. Det gør de enkelte bestande sårbare og øger faren for indavl. For at hjælpe de truede dyr er biologer nu begyndt at tage genprøver. Opdager de, at varanerne på en ø er i farezonen, kan de herefter straks tilføre friske gener ved at flytte parringslystne øgler fra én ø til en anden.
Nyt våben mod virus
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Få et gratis prøvenummer
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Poll
Giv konfirmanden en gave fuld af indhold
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
