26.03.2012.
Australske forskere har inficeret hundredtusindvis af myg med en bakterie, der nedkæmper den virus, som er årsag til dengue-feber.
20.01.2012.
Hvorfor lugter Rotorua af rådne æg? Hvad har Mongoliet og Namibia tilfælles? Test din viden om besynderlige steder, og husk at udfordre en ven - hvis du tør!
13.12.2011.
Vi kender alle verdensdelenes navne. Men hvem har egentlig navngivet dem?
27.07.2011.
Vejret er genstand for meget opmærksomhed, men hvor meget ved du om verdens vejr?
03.05.2011.
En flok delfiner har lært sig en ny metode til at finde føde.
12.11.2009.
To nye planteædere og en rovdinosaur fra ukendte slægter er fundet.
IV nr. 10/2010 s. 64-69.
Skovbrande spiller en
overraskende stor rolle for
Jordens klima. Den nyeste forskning
viser, at udslippet af CO2 fra
skovbrande står for en femtedel af den globale opvarmning, og det tal kan nemt blive større. Derfor er der behov
for en målrettet indsats mod ilden.
IV nr. 9/2010 s. 18-23.
En million vilde kameler
skaber så meget kaos og ødelæggelse i den australske outback, at regeringen nu har afsat 95 millioner kroner til at mindske bestanden. Det foregår ved at skyde
dyrene fra helikopter. Men spørgsmålet er, om det er nok. For selv hvis verdens største vilde bestand bliver reduceret med 80.000 om året, matcher det blot den naturlige forøgelse.
IV nr. 5/2004 s. 38-41.
Skovflåter er ved at tage livet af Australiens store flagermus, de flyvende hunde. Dyrehospitalet i byen Tolga har dog haft succes med at redde en stor del af de dyr, der bliver bidt. Fokus er sat på ungerne, for det er dem, der skal føre arten videre.
IV nr. 12/2001 s. 60-63.
Koalaerne har snart ædt alle eukalyptustræer på Australiens sydlige øer, så de charmerende pungbjørne har nu udsigt til at lide sultedøden. Befolkningen nægter at acceptere nedskydning af deres nationaldyr, så i stedet må biologer sætte ind med fødselskontrol.
IV nr. 12/2001 s. 74-77.
24 udslukte vulkaner på dybhavets bund har vist sig at gemme på en biologisk sensation: Hundredvis af ukendte dyr og planter. Hvis en lignende artsrigdom findes på dybhavenes øvrige vulkanbjerge, venter der forskerne et skatkammer af nyt liv.
IV nr. 14/2001 s. 56-59.
Myrepindsvinet er ikke bare et af verdens særeste dyr – det er også et af de mest succesfulde. I 100 millioner år er pindsvinet, der på mange måder er mere krybdyr end pattedyr, gået sine egne veje. I dag har de sky dyr bredt sig over hele Australien, så ingen aner, hvor mange der er.
IV nr. 16/2008 s. 36-39.
For kun 5000 år siden slog en gigantisk asteroide ned i Det Indiske Ocean, hvor den skabte en mega-tsunami, der skyllede ind over Madagascar og Australien. Sådan lyder den dristige teori fra geologen Dallas Abbott. Hun har fire beviser, men det ultimative mangler.
IV nr. 6/2000 s. 40-49.
Australiens urbefolkning har levet på bunden af det australske samfund i over 200 år, men nu skal det være slut. De indfødte vil benytte efterårets olympiade i Sydney til at skaffe opmærksomhed om deres sag: De kræver oprejsning for fortidens lidelser og ret til jorden i det land, de har beboet i årtusinder.
IV nr. 7/2005 s. 60-63.
Den 19. april 1770 ser James Cook første gang Australien efter en næsten to år lang rejse om bord på skibet Endeavour. Han er den praktiske leder af en ekspedition, der er sendt ud af det engelske admiralitet for at gøre krav på det ukendte kontinent. Undervejs noterer Cook sine indtryk i skibets logbog.
IV nr. 10/2006 s. 68-73.
I en ny bog nuancerer den australske professor i antropologi Nicholas Thomas heltemyten om James Cook. Vist var Cook en dygtig søfarer, men han begik også mange alvorlige fejl. En linje er dog klar: I løbet af de tre sørejser blev Cook mere og mere interesseret i de folk, han mødte. Selv om det var svært, ville han gerne forstå deres liv. Han opførte sig som antropolog, længe før antropologien blev anerkendt som videnskab.
IV nr. 13/2002 s. 50-51.
Et snedækket landskab beboet af dinosaurer. Det lyder som en uhørt kombination, men udgravninger i det sydøstlige Australien har afsløret, at de fortidige dyr trivedes i sne og is. Fossilerne viser, at dyrene havde hver deres måde at overleve den barske polarvinter på.
IV nr. 15/2000 s. 38-39.
Over to meter høj, 500 kg tung med en krop som en tank og et næb som et rivejern. Det lyder som et dyr fra en monsterfilm, men dækker over tordenfuglen, som herskede i Australien for 24 millioner år siden. Nylige fund af fuglens hjerne afslører, at den ikke just var dyrenes Einstein.
IV nr. 15/2002 s. 58-61.
Pungulvens skæbne er tragisk. Den blev udryddet i 1933 af fåreavlere, der fejlagtigt troede, at dyret var en trussel mod får. Men nu har forskerne taget første skridt mod at genoplive ulven – dna-sekvenser er genskabt ud fra gammelt dna.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.