CERN

Hvor mange dimensioner er der?

05.03.2012.

Siden Einstein har vi beskrevet universet som firedimensionalt med tre rumlige dimensioner og en tidslig. Men ny forskning tyder på op til 11 dimensioner.

Læs mere
CERN-forskere fanger antibrint

06.05.2011.

En lille smule antibrint fastholdt i et ganske kort øjeblik skal hjælpe forskere med at forklare, hvorfor naturen stort set kun indeholder stof og ikke antistof.

Læs mere
Antibrint fanget i magnetfælde

IV nr. 7/2011 s. 60-61.

Ved big bang blev der skabt lige meget stof og antistof, men i dag er der kun stof tilbage i universet. Det har fysikerne svært ved at forklare, men nu er de kommet et skridt nærmere. Forskere ved CERN har nemlig fanget antibrint i et magnetfelt, så de kan studere antistoffets natur på nærmeste hold.

Læs mere
Neutrinoerne spøger endnu

IV nr. 18/2010 s. 30-33.

Neutrinoer er svære at blive kloge på. Det må selv de kvikkeste fysikere erkende,
for eksperimenter med de spøgelsesagtige elementarpartikler giver gang på gang
overraskende resultater. Neutrinoerne har vist sig at kunne skifte identitet på farten,
og måske findes der endda flere slags neutrinoer, end forskerne hidtil har troet.

Læs mere
Kosmisk stråling styrer vores klima

IV nr. 3/2000 s. 52-53.

Jorden er blevet mærkbart varmere inden for de sidste hundrede år. Drivhuseffekten har længe været den hovedmistænkte, men nu har et dansk forskerhold opdaget, at vores klima måske styres fra rummet. Den virkelige synder er kosmiske stråler, der regulerer skydannelsen og dermed også temperaturen på Jorden.

Læs mere
De jagter universets antistof

IV nr. 11/2000 s. 38-41.

Det har længe undret forskerne, hvordan universet overhovedet kunne opstå. For efter big bang blev stof og antistof dannet i næsten lige store mængder og burde derfor hurtigt have udslettet hinanden igen. Det skete som bekendt ikke. Nu konkurrerer to forskerhold om først at afsløre, hvordan miraklet kunne ske.

Læs mere
Arven fra atomalderen

IV nr. 3/2001 s. 24-33.

Rundt om i verden ligger i alt 200.000 tons højradioaktivt affald. Det ligger mere eller mindre forsvarligt lagret i midlertidige depoter, fordi ingen ved, hvor de i sidste ende skal gøre af det. Først nu, efter at affaldet har hobet sig op gennem 50 år, begynder der at dukke holdbare løsninger op.

Læs mere
Verdens største fysikforsøg

IV nr. 3/2003 s. 60-65.

Tusindvis af ingeniører, teknikere og fysikere forbereder nu et eksperiment af uhørte dimensioner. Hvis det bliver en succes, får vi endelig svar på en gåde, som har plaget fysikerne i årtier: Hvorfor findes der masse i universet?

Læs mere
Antistof i massevis

IV nr. 8/2003 s. 34-37.

For første gang nogen sinde er det lykkedes fysikere at skabe et stort antal antiatomer. Det drejer sig om antibrint – et spejlbillede af grundstoffet brint. Antibrinten kan ikke alene vende op og ned på vores begreber om rum, tid og stof. Den kan trække tæppet væk under den moderne fysik og danne grundlag for et helt nyt verdensbillede.

Læs mere
I begyndelsen var alt flydende

IV nr. 11/2009 s. 34-35.

Ved hjælp af nye eksperimenter er det lykkedes fysikerne at efterligne betingelserne i universet umiddelbart efter big bang. Og stik imod al forventning ser det ud til, at vores nuværende univers begyndte sin tilværelse i flydende form og ikke som gas.

Læs mere
Fysikernes tumleplads

IV nr. 13/2004 s. 36-41.

Z-partikel, charmekvark, antiatom, kaon og gluon. I 50 år har forskerne på CERN jongleret med universets mest eksotiske partikler, hvoraf flere kun eksisterer i brøkdele af et sekund. I de store acceleratorer under Genève bevæger forskerne sig helt ud i fysikkens grænseland – fra det inderste af en proton til tiden lige efter big bang.

Læs mere
Nu går jagten ind

IV nr. 15/2007 s. 50-59.

Tiden er kommet: Til maj tændes verdens største accellerator, LHC, på CERN. Kæmpen skal skabe et big bang 800 gange i sekundet – og den skal fremtrylle eksotiske partikler, hvis eksistens postuleres af fysikernes vigtigste teori.

Læs mere
Snart deler vi alverdens computerkraft

IV nr. 2/2008 s. 62-65.

CERN lancerede World Wide Web for 18 år siden og lagde grundstenen til internettets succes. Nu kommer næste kvantespring med Grid, hvor vi ikke blot kan udveksle informationer, men også dele computere og datalagre med folk over hele kloden.

Læs mere