CO2

Mangroveskov mindsker CO2-udslip

26.11.2011.

Sydøstasiens mangroveskov kan noget helt særligt. Den lagrer nemlig fem gange så meget kulstof som anden tropisk skov.

Læs mere
Kæmpe snurretop

IV nr. 14/2011 s. 26-31.

Svinghjul kan optage og
frigive energi på sekunder. Derfor kan de udligne
pludselige udsving i
elforbruget, så man undgår at skrue op og ned for kraftværkerne med forurening til følge. De kan også lagre bremseenergi i biler og bane vej for satellitter, der holder
i årtier – og på sigt lagre fremtidens grønne energi.

Læs mere
Mere kuldioxid ændrer Jordens planter

23.06.2011.

Planter køler luften mindre, når der er mere CO2 omkring dem.

Læs mere
Hvordan blev Solen dannet?

21.09.2010.

Solen er efter sigende dannet af gas og støv. Hvordan hænger det sammen?

Læs mere
Nu får plastic et renere image

IV nr. 16/2010 s. 62-65.

Bioplastic, som kan nedbrydes eller genbruges, vinder hastigt frem. Nye teknikker baner vejen for at kunne skifte olieafhængigheden ud med en plasticproduktion baseret på afgrøder som sukkerrør og majs. Med bioplast kan vi spare energi, få mindre affald og måske endda opsuge CO2 fra atmosfæren.

Læs mere
Fremtidens fabrikker renser røgen

IV nr. 11/2010 s. 38-41.

Kraftværker, raffinaderier og fabrikker udleder milliarder af tons CO2. Teknisk set er det muligt at indfange næsten det hele; problemet
er bare, at det koster energi. Men nu har norske forskere og teknikere sat sig for at nedsætte både pris og energiforbrug til CO2-fangst.

Læs mere
Den onde cirkel

IV nr. 10/2010 s. 64-69.

Skovbrande spiller en
overraskende stor rolle for
Jordens klima. Den nyeste forskning
viser, at udslippet af CO2 fra
skovbrande står for en femtedel af den globale opvarmning, og det tal kan nemt blive større. Derfor er der behov
for en målrettet indsats mod ilden.

Læs mere
Vores virtuelle planet

IV nr. 9/2010 s. 24-29.

Verdens hurtigste computere giver mennesket et storslået overblik over klodens bevægelser.
Forskere kan i dag holde øje med klimaet og naturkatastrofer ved hjælp af avancerede 3-d-modeller, der viser fremtidsscenarier for alt fra havstrømme til vulkanudbrud. Dermed er det blevet lettere
at gribe ind i tide over for de største udfordringer, naturen vil byde os i det 21. århundrede.

Læs mere
Plan B kan redde Jorden

IV nr. 4/2010 s. 56-63.

Forskere er i gang med at lægge nødplaner for kloden.
Hvis klimaet ender med at gå amok på trods af alle vores
anstrengelser for at hindre det, kan det være nødvendigt med mere drastiske tiltag. Den kontroversielle forskningsgren
kaldes geoengineering og er hastigt på vej frem.
Der er masser af ideer at tage fat på. Her får du overblik
over dem og indsigt i, hvor realistiske og effektfulde de er.

Læs mere
KLIMAETS FORSØGSDYR

IV nr. 14/2009 s. 44-51.

Den globale opvarmning er det største eksperiment, biologerne nogen sinde har set. For hvad sker der, når kloden bliver to grader varmere? Dør arterne på stribe, eller finder de ud af at tilpasse sig? Vi ved det ikke i dag, men det gør vi om 100 år. Og flere af klodens arter er allerede godt i gang med at finde nye levesteder eller tilpasse sig de højere temperaturer.

Læs mere
Træerne gav Jorden nyt liv

IV nr. 10/2008 s. 68-73.

Landjorden blev et helt nyt sted at leve, da træerne for 385 millioner år siden dannede de første skove. Med udgravningen af et næsten intakt, otte meter højt, forstenet træ har forskerne fundet den sidste brik i puslespillet om træernes dramatiske historie.

Læs mere
Nu går gassen af giftsøen

IV nr. 11/2008 s. 56-59.

Katastrofen lurer på bunden af Kivusøen i Afrika. Vulkanudbrud kan udløse en enorm kvælende sky af CO2 og metan fra søens lune bundvand, der hurtigt kan dræbe op mod to millioner mennesker. Men nu tager teknikere gassen af søen og producerer samtidigt billig energi i meget store mængder.

Læs mere
Truet af syrebad

IV nr. 11/2009 s. 22-27.

De stigende mængder CO2 i atmosfæren forsurer vandet i verdenshavene. Især organismer med skaller og skeletter af kalk – som koraller, snegle og krill – er truede, og det bringer hele fødekæden i fare. Måske vil det tage årtusinder, før forholdene igen er blevet normale.

Læs mere
Nu går gassen af røgen

IV nr. 16/2004 s. 42-45.

Røgen fra kraftværker rummer en tredjedel af al den CO2, mennesket sender ud i atmosfæren. Kan vi stoppe dette udslip, vil vi derfor effektivt kunne bremse drivhuseffekten. To pilotprojekter skal nu vise, om der er fremtid i at udskille CO2 fra røgen og sende den ned i jorden.

Læs mere
Vi skruer op for varmen

IV nr. 12/2006 s. 78-85.

Opvarmningen af Jorden i de seneste årtier skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt. Det står nu helt fast, selv om der fortsat er usikkerheder i klimamodellerne. Alt tyder nu på, at vores efterkommere må leve under klimatiske forhold, der er radikalt anderledes end i dag.

Læs mere
Grønt guld

IV nr. 3/2009 s. 24-29.

I laboratorier verden over arbejder forskere på at finde et seriøst alternativ til fossile brændstoffer, og det bedste bud ser ud til at være olie udvundet fra alger. Under de rette forhold vokser alger med enorm hastighed, og derfor kan de levere meget store mængder olie på kort tid. Interessen er stor, og opførelsen af verdens første kommercielle algefabrik er allerede i fuld gang.

Læs mere
CO2 bliver fremtidens energikilde

IV nr. 8/2009 s. 42-45.

Nanorør af kulstof kan ved hjælp af solenergi omdanne drivhusgassen kuldioxid til flydende brændstof. Udbyttet er endnu beskedent, men perspektiverne er enorme: Skurken bag den globale opvarmning, CO2, kan ende som fremtidens klima- og miljøvenlige brændstof.

Læs mere