11.04.2012.
Ruten er kortlagt og alle informationer er kodet ind i computeren, inden bilen tager afsted. Resten klarer den selv.
11.04.2012.
Radar og videokamera kan forhindre, at man kører en fodgænger ned.
02.01.2012.
I moderne videnskab er supercomputere fuldstændigt uundværlige. Læs om de ti hurtigste her.
14.10.2011.
IBM-computeren Watson har slået to tidligere stormestre i Jeopardy. Sejren var et stort skridt på vejen mod funktionel kunstig intelligens.
IV nr. 15/2011 s. 44-47.
I februar slog IBM-
computeren Watson to
tidligere stormestre i
tv-quizzen Jeopardy.
Sejren var et stort skridt
på vejen mod funktionel kunstig intelligens.
Fremtidens computere vil ikke alene kunne give os kompetente svar på
alverdens spørgsmål – de vil også tale vores sprog.
08.08.2011.
Forskere indsamler store mængder information, men det kniber med digital lagerplads. Videnskabelige data er allerede forsvundet eller reddet i sidste øjeblik.
IV nr. 11/2011 s. 28-31.
Forskerne indsamler stadig større mængder information. Men der er snart ikke digital lagerplads til de enorme bjerge af viden, som i værste fald ikke vil være tilgængelige for næste generation. Der er allerede eksempler på vigtige videnskabelige data, som er forsvundet eller først er blevet reddet i sidste øjeblik.
04.04.2011.
I dag kan computere beregne næsten hvad som helst. Se tidslinjen over det, der kom før. F.eks. kuglerammen, regnestokken og hulkortet.
23.01.2011.
Vi bliver hurtigere til at træffe en beslutning, hvis vi træner os selv med skydespil.
04.01.2011.
En chip kan gemme enorme mængder af informationer, men vejer de noget?
30.12.2009.
Fujitsu minicomputer er som skabt til at være mediecenter i stuen
IV nr. 13/2009 s. 32-33.
Trods kvantespring i computeres regnekraft og kapacitet løses adskillige videnskabelige problemer bedst af menneskehjernen. Gennem computerspil rekrutterer forskere nu helt almindelige mennesker til i samlet flok at løse ellers uoverskuelige problemstillinger.
IV nr. 12/2008 s. 64-71.
Vi lytter ikke altid til eksperternes råd. I stedet spiller følelser og behov en central rolle for vores holdning til ny teknologi, og det gør det vanskeligt at forudsige, om en ny teknologi overhovedet bliver accepteret eller ej.Overvejelser går på nytte og risiko, men det kan være svære størrelser at forudsige, for mens nogle fx gerne betaler for miljø, er andre helt ligeglade.
IV nr. 3/2002 s. 34-35.
I årtier er det lykkedes ingeniørerne at fordoble computernes ydeevne cirka hvert andet år. Fænomenet kaldes Moores lov og har ført til pc’en, mobiltelefonen og internettet. Nu står tre nye chipteknologier klar til at holde Moores lov i live mindst 30 år endnu.
IV nr. 3/2007 s. 52-55.
Fotoniske krystaller gør det muligt at styre lys med lys. Visionen er ekstremt hurtige computere med optiske chips, som kan behandle lyssignalerne fra den globale informationsmotorvej uden omstilling til elektroniske signaler.
IV nr. 4/2002 s. 42-45.
Nu er computerne blevet udstyret med lugtesans. I fremtiden kan mange tidskrævende laboratorieanalyser erstattes af en elektronisk sporhund, der giver svaret på stedet – hvad enten det er i sikkerhedskontrollen eller hos lægen.
IV nr. 7/2003 s. 74-75.
At den verden, vi kender, i virkeligheden skulle være en computersimulation, vil de fleste afvise som rent vrøvl. Ikke desto mindre findes der seriøse forskere, som mener, at det er tilfældet. De hævder at have fundet indicier i den fysiske virkelighed på, at den er skabt af en computer.
IV nr. 9/2000 s. 62-67.
Glem mobiltelefonen og lommekalenderen. Fremtidens mikrocomputer bliver ultrapersonlig, altid vågen og klar til at skabe din helt private supervirkelighed.
IV nr. 10/2001 s. 64-65.
Harddisken, som vi gemmer spil, tekster og billeder på i vores computere, er ved at være forældet. I hvert fald hvis man skal tro forskere, der udvikler holografiske lagre. I laboratoriet har de fx skabt et datalager på størrelse med en sukkerknald, som kan rumme ti tusind billeder, og det er kun begyndelsen. Teknikken vil gøre det muligt at gemme enorme bjerge af informationer i bittesmå lagre af plastic.
IV nr. 10/2006 s. 66-67.
Kemiske væsker kan overføre information på samme måde som elektroniske kredsløb. Dermed burde de også kunne blive fremtidens computere. Der er kun ét problem, men det mener en engelsk forsker nu, at han har løst.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.