IV nr. 12/2006 s. 26-31.
Da vores forfædre for 130.000 år siden forlod Afrika for at indtage verden, var de ikke de første. Andre menneskearter havde for længst bredt sig til nye egne af verden. Men det moderne menneske havde noget ekstra med i rygsækken: en genetisk arv skabt af heldige mutationer, som gjorde, at vi blev klogere, mere fleksible og mange flere end de andre.
IV nr. 4/2010 s. 32-37.
Neandertalerne er vores nærmeste slægtninge,
der i flere end 200.000 år dominerede et enormt
område fra Portugal i Europa til Usbekistan i Lilleasien. Men for 40.000 år siden begyndte neandertalerne at forsvinde, og for 35.000 år siden var de næsten væk i Europa. Men hvorfor forsvandt neandertalerne, netop da de moderne mennesker trængte ind i Europa?
Spiste vores forfædre dem? Eller var de en underlegen art, der blev udkonkurreret af de moderne intelligente mennesker? Teorierne har været mange siden de
første fund af neandertalere i 1800-tallet. Nu peger nye fund på, at klimaet kan have spillet en vigtig rolle.
IV nr. 11/2007 s. 22-27.
Det moderne menneske var allerede fuldt udviklet for 200.000 år siden. Men formentlig kun i fysisk forstand. Der skulle nemlig gå 130.000 år, før vores forfædre også mentalt var klar til at vandre fra Afrika ud i resten af verden. Til gengæld skete det herefter i lyntempo.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.