ESA

Satellitter skal måle universets skjulte kræfter

01.03.2010.

Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik.

Læs mere
Hubbles afløser

IV nr. 2/2011 s. 36-41.

Hubble-teleskopet skal snart på pension, men James Webb-teleskopet står klar i kulissen. Teleskopet bliver i 2015 sendt 1,5 millioner kilometer ud i rummet, og det er så langt væk, at eventuelle fejl ikke kan rettes, når først det er sendt af sted. Derfor bliver teleskopet i øjeblikket testet i alle detaljer.

Læs mere
Fra rummet til Jorden

IV nr. 11/2010 s. 18-23.

Rumforskningen koster milliarder af skattekroner, men pengene forsvinder ikke blot ud i universets tomme intet. Mange af de ting, der i dag gør vores
liv nemmere og bedre, er
oprindeligt udviklet til astronauter og rumkapsler.Rumfartsorganisationerne har sågar særlige ansatte til at finde ud af, hvordan ideer fra rumforskningen kan komme os alle til gode.

Læs mere
Nu skal Europa have et rumfly

IV nr. 18/2009 s. 26-27.

Europæiske forskere er ved at udvikle en banebrydende ny kombination af jet- og
raketmotor. Motoren skal få rumflyet Skylon på vingerne om 10-15 år. Rumflyet letter og lander som et almindeligt fly og vil åbne rummet for billig transport og turisme.

Læs mere
Merkurs nye ansigt

IV nr. 1/2009 s. 54-59.

I 2008 blev Merkur overfløjet af NASA’s Messenger-sonde. Det er første gang i mere end 30 år, at et fartøj har været på de kanter af Solsystemet. Og det har bestemt været rejsen værd. Optagelser fra Messenger-sonden viser nemlig, at jernplanetens historie og geologi slet ikke er, som vi ellers altid har regnet med.

Læs mere
Mystiske pletter kommer og går

IV nr. 11/2002 s. 48-49.

En pludselig vækst af mørke områder på Mars har sat gang i en livlig diskussion om, hvorvidt vi for første gang har set liv på overfladen. For at få svaret sender forskere til næste år en sonde af sted, der skal studere fænomenet på nærmeste hold.

Læs mere
Sømandsmyte er virkelighed

IV nr. 2/2005 s. 42-45.

Bølger så høje som et syvetagers hus. Sømænd har fortalt om dem, men hidtil har forskerne været skeptiske. Nu afslører målinger af havoverfladen fra satellit, at de frygtede monsterbølger findes og er ganske hyppige. De er sandsynligvis skyld i mange uopklarede forlis.

Læs mere
3 nye missioner til Mars

IV nr. 1/2001 s. 26-31.

Efter fiaskoerne med Mars Climate Orbiter og Mars Polar Lander har NASA erkendt deres fejl og lagt deres hastværk på køl. En ny strategi, som skal give billigere og bedre rumfart, sættes nu i værk med to nye missioner til Mars, og for første gang har NASA den europæiske rumorganisation ESA i hælene, som også vil udforske den røde planet.

Læs mere
Europas nye rumskib

IV nr. 6/2003 s. 34-37.

Det nye ATV-rumskib er ved at være klar til at løse tre meget vigtige opgaver for Den Internationale Rumstation ISS: Det rummelige fartøj skal fragte forsyninger af mad og udstyr op til ISS, fungere som affaldscontainer og holde ISS på plads i dens bane.

Læs mere
Forskere mistænkt for mord på Mars

IV nr. 10/2007 s. 32-35.

For 30 år siden troede forskerne et kort øjeblik, at Vikingsonderne havde fundet liv på Mars. Nu viser det sig, at det gjorde de måske også. Desværre slog de livet ihjel lige så hurtigt, som de fandt det. De gamle testmetoder tog nemlig ikke højde for anderledes livsformer.

Læs mere
Afgang til ozonlaget

IV nr. 10/2000 s. 58-65.

Forårets melding om rekordstort ozonsvind over Arktis kom fra rumbasen Esrange i Lapland. Basen er på det nærmeste ukendt i offentligheden, men for verdens forskere er den et sandt eldorado. Herfra kan de bl.a. med gigantiske balloner tage temperaturen på ozonlaget.

Læs mere
Europas forpost i rummet

IV nr. 10/2008 s. 64-67.

Hvordan opfører planter sig i vægtløs tilstand? Foregår reaktionerne i væsker på samme måde som på Jorden? Og hvilken effekt har rummet på mikro-organismer? Det håber forskerne at få svar på med Columbus, der nu er tilkoblet Den Internationale Rumstation, ISS.

Læs mere
Postkort fra Mars

IV nr. 13/2004 s. 22-29.

Den 25. december gik Europas første Mars-fartøj, Mars Express, i kredsløb om Den Røde Planet, og i løbet af januar landede hele to selvkørende amerikanske sonder på overfladen. Nu begynder de første videnskabelige resultater at løbe ind – akkompagneret af fantastiske fotos.

Læs mere
Invasion på Mars

IV nr. 15/2003 s. 22-29.

Fire rumsonder er lige nu på vej mod Mars, pakket med avanceret udstyr. I løbet af næste år vil nye fakta om den røde planet begynde at rulle ind og med dem chancen for at få opfyldt en af menneskehedens gamle drømme: at finde liv på vores naboplanet.

Læs mere
Ny satellit kortlægger Jordens tyngdefelt

IV nr. 17/2008 s. 44-49.

ESA’s nye flagskib, GOCE-satellitten, skal kortlægge Jordens tyngdefelt med uhørt præcision. Det vil give sammenlignelige højder på alle kontinenter og give bedre forudsigelser af, hvordan havstrømmene ændrer sig i en varmere verden.

Læs mere