fedme
-
Får man ølmave af for mange øl?
18.08.2011.
Selv om det hedder ølmave, er der ingen videnskabelig dokumentation for, at kalorierne fra øl har en særlig tendens til at sætte sig som fedt på maven.
-
Tynd luft og kulde slanker
11.04.2011.
Det lyder for godt til at være sandt. Har man for meget fedt omkring mave og hofter, skal man blot aktivere nogle bestemte celler, som forbrænder det overflødige fedt.
-
Hvorfor falder pubertetsalderen?
28.02.2011.
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor pubertetsalderen falder, men de arbejder i øjeblikket med flere teorier.
-
-
Vi bliver smittet med . . .
IV nr. 12/2010 s. 18-23.
Mikroorganismer og parasitter har i de senere år vist sig at være årsag
til en lang række sygdomme, som man tidligere tilskrev usund livsstil eller genfejl. Det betyder, at vi skal forholde os til en smitterisiko,
men giver samtidig mulighed for nye, mere effektive behandlinger. -
Fedt Ven eller fjende?
IV nr. 2/2010 s. 56-61.
Flere nye forskningsresultater viser, at langtfra alt fedt er af
det onde. Meget tyder på, at vi har både sunde og skadelige
fedtceller i kroppen, og at det gælder om at bevare det rette
forhold imellem dem. For mens det farlige fedt kan føre til
både diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft, så findes der
også fedt, som er vigtigt for kroppens funktioner. -
Vi er fødte grovædere
IV nr. 2/2004 s. 22-27.
For første gang i menneskehedens historie er der flere tykke end tynde. Og forskerne er nu ved at få et indblik i hvorfor. Svaret er nemlig ikke kun det simple, at vi spiser for meget og rører os for lidt. Ny genetisk forskning viser, at menneskekroppen gennem hele evolutionen er blevet toptunet til at lagre fedt.
Jagten på den perfekte slankekur
IV nr. 8/2000 s. 48-55.
Vi bliver stadig federe og federe på trods af utallige kampagner for sund kost og mere motion. Vi nægter åbenbart at ændre livsstil, og flere eksperter erkender nu, at der skal skrappere midler til: Piller, der tager appetitten fra os. Piller, der ændrer fordøjelsen. Og nye fedtstoffer, der slanker.
-
-
Ny test afslører diabetes-risiko
IV nr. 13/2007 s. 44-47.
Med ny teknologi har forskerne fundet de arvelige faktorer for sukkersyge ved at skanne kromosomerne. Fremover vil en test således kunne afgøre, hvem der i særlig grad bør undgå en usund levevis og dermed nedsætte deres egen risiko for at udvikle diabetes.
-
Lægerne får styr på blodsukkeret
IV nr. 16/2001 s. 58-61.
Livet bliver i disse år stadig lettere for de ca.150 mio. mennesker, der verden over lider af type 2-sukkersyge. Forskere og firmaer leverer gennembrud på samlebånd, og en egentlig behandling af den “globale epidemi” er måske nu i sigte.
Tunge drenge lever længere
IV nr. 2/2000 s. 72-73.
Det er ikke kun arv og miljø, der afgør vores skæbne. Ny forskning afslører, at fostres fødselsvægt sladrer om mulige forudprogrammerede sygdomme. Men sygdommene behøver ikke bryde ud. For med den nye viden kan man målrettet forebygge bl.a. blodpropper og brystkræft.
-
Virus gør os fede
IV nr. 1/2001 s. 32-33.
Vi bliver federe og federe, fordi vi spiser for meget og rører os for lidt. Sådan har forskernes budskab lydt i mange år. Kost og manglende motion har en stor del af skylden, men det alene er ikke nok til at forklare eksplosionen i antallet af overvægtige. Mistanken retter sig nu mod en virus, som forskerne har bevist kan gøre dyr fede.
Hvor hurtigt feder fedt?
IV nr. 2/2000 s. 8.
Hvis jeg spiser en fed kage i dag, hvornår bliver fedtet så “lagt på lager” i kroppen?
Hvad er normalvægt?
IV nr. 8/2002 s. 8.
Bør man ikke omdefinere begrebet normalvægt, så alle vi tykke ikke skal gå og føle os unormale?
Nyt våben mod virus
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Få et gratis prøvenummer
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Poll
Giv konfirmanden en gave fuld af indhold
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
