05.03.2012.
Ligesom alt levende dør, er det naturligt at antage, at universet har en slutning. Men kan vores nuværende teorier sige noget om universets død?
05.03.2012.
Efter big bang var universet opfyldt af en varm, lysende gasmasse, som efter få hundrede millioner år samles til galakser. Hvordan startede galaksedannelsen?
01.02.2012.
Målinger fra røntgenteleskopet Chandra opklarer astronomisk gåde.
27.09.2011.
Om fem-syv milliarder år vil Andromeda-galaksen støde sammen med Mælkevejen.
05.05.2011.
Forskere har opdaget to kæmpe bobler, der hver rækker 25.000 lysår ud fra Mælkevejens centrum.
18.11.2010.
Jeg har hørt om elliptiske galakser og spiralgalakser. Findes der andre typer?
25.08.2010.
Jeg har fået at vide, at spiralarmene i en galakse skyldes dannelse af nye stjerner. Hvordan hænger det sammen?
25.03.2010.
Forskere får et kig ind i ellers uudforskede dele af Mælkevejen.
IV nr. 1/2007 s. 32-35.
NASA’s store succes, rumteleskopet Hubble, arbejder ikke alene. I de senere år er der opsendt en række små satellitter, der fungerer som specialarbejdere og løser opgaver, som Hubble ikke har hverken tid eller instrumenter til at klare. Trods deres ringe størrelse har satellitterne allerede leveret så store videnskabelige resultater, at de nu for alvor er ved at sætte dagsordenen for fremtidens udforskning af universets mysterier.
IV nr. 2/2007 s. 36-37.
Astronomerne har opdaget stjerner, der bevæger sig bort fra Mælkevejen med uhyrlige hastigheder. Disse flygtningestjerner kan give os ny viden om de sorte huller i centrum af vores galakse, og vi kan også blive klogere på det mystiske mørke stof.
IV nr. 4/2008 s. 38-41.
Langt fra vores galakse har astronomerne fundet et kolossalt område, hvor der slet ingen ting er – hverken galakser eller mørkt stof. Dette tomrum med en diameter på en milliard lysår er svært at forklare, men nu foreslår en gruppe forskere, at tomrummet kan være det første eksperimentelle bevis for eksistensen af et nabounivers.
IV nr. 5/2002 s. 60-65.
Det ser idyllisk ud, når man kigger op på Mælkevejens lysende bånd på nattehimlen. Men i virkeligheden er vores egen galakse en glubsk kannibal. Alt tyder på, at den siden sin fødsel har opslugt mindst fem og måske helt op til 50 mindre dværggalakser.
IV nr. 6/2006 s. 54-59.
Nu har rumteleskopet Spitzer observeret lyset fra de første stjerner, som blev tændt for 13,5 milliarder år siden. Det var kæmper, der kun levede kort tid, inden de eksploderede som enorme supernovaer og skabte grundlaget for det nuværende univers.
IV nr. 7/2006 s. 24-29.
For 100 år siden opfattede astronomer Mælkevejen som hele universet. For 50 år siden var billedet et andet – nu var der milliarder af galakser, som blev opdelt i faste kategorier. I dag er billedet atter skiftet, og vi ved nu, at galakserne er i evig forvandling efter naturregler, der er så komplekse, at selv astronomer først lige er begyndt at forstå dem.
IV nr. 7/2009 s. 52-59.
Et gigantisk radioteleskop skal følge dannelsen af jordlignende planeter, lytte efter intelligent liv, lede efter tyngdebølger og kortlægge universets evolution tilbage til dannelsen af de første dværggalakser.
IV nr. 8/2008 s. 56-61.
Egentlig burde universets stjerner og galakser flyve fra hinanden. Når de alligevel bliver på deres plads, skyldes det formentlig tyngdekraften fra en mystisk komponent, som astronomerne nu er ved at komme på sporet af.
IV nr. 12/2005 s. 66-69.
De mange milliarder lysende stjerner på himlen har en nærmest ufattelig masse. Men universet indeholder fem gange mere mørkt end lysende stof, og nu har astronomer omsider opdaget en galakse, der ikke indeholder én eneste funklende stjerne.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.