gammaglimt

• •  
  •  
• 

  Stjerne eksploderede i universets barndom

  21.03.2012.

  Astronomer har observeret et gammaglimt fra en eksploderende stjerne, der var blandt de første i universet.

  Læs mere

• 

  universets stærkeste energi

  IV nr. 8/2010 s. 58-63.

  I 2009 opfangede rumteleskopet Fermi et gammaglimt, der et kort øjeblik var det stærkeste lys på himlen. Strålingen var så høj, at den let kunne have steriliseret Jorden på en afstand af millioner af lysår. Men heldigvis var den meget længere væk. Glimtet var sidste hilsen fra en stjerne, som for syv milliarder år siden blev slugt af et sort hul i en fjern galakse. Det
  er bare ét af de mange fænomener i det ellers usynlige univers, som teleskopet har vist forskerne.

  Læs mere

• 

  Små satellitter løser universets store gåder

  IV nr. 1/2007 s. 32-35.

  NASA’s store succes, rumteleskopet Hubble, arbejder ikke alene. I de senere år er der opsendt en række små satellitter, der fungerer som specialarbejdere og løser opgaver, som Hubble ikke har hverken tid eller instrumenter til at klare. Trods deres ringe størrelse har satellitterne allerede leveret så store videnskabelige resultater, at de nu for alvor er ved at sætte dagsordenen for fremtidens udforskning af universets mysterier.

  Læs mere

• 

  Universets særlinge

  IV nr. 1/2006 s. 44-49.

  Katteøjet, De Tre Soles Planet og Den Mørke Galakse er blot et lille udsnit af de eksotiske fænomener, der i årenes løb har naget astronomerne. Takket være bedre teleskoper er astronomien i en guldalder, hvor de sære strukturers hemmeligheder afsløres.

  Læs mere

• 

  Computere giver os billeder af Universets ekstremer

  IV nr. 3/2007 s. 34-41.

  Enorme supernovaeksplosioner, gammaglimt fra fjerne galakser, stjerners voldsomme fødsel og de utrolige følger af sammenstød mellem to galakser eller to sorte huller. Det er nogle af de mest ekstreme og mystiske begivenheder i universet, og alligevel kan selv vores største teleskoper og satellitter kun ane eftergløden af det hele. Derfor tyr astronomerne nu til verdens største supercomputere for at forvandle teori og formler til animerede tredimensionale simulationer af eksplosioner, kollapser og sammenstød i universet. Ud over at give os fantastiske flotte billeder hjælper computersimulationerne astronomerne med at vurdere, om deres teorier holder.

  Læs mere

• 

  Gåden bag et gammaglimt

  IV nr. 3/2006 s. 60-61.

  Takket være et dansk forskerhold kender vi nu endelig forklaringen på de såkaldte korte gammaglimt fra fjerne egne af universet. Med på forskerholdet var astronomen Jesper Sollerman, som her selv beretter om begivenhederne bag gennembruddet.

  Læs mere

• 

  Supernova i særklasse

  IV nr. 6/2002 s. 46-49.

  Hidtil har det været sikkert og vist, at en supernova var den største eksplosion i universet. Men nu viser de gådefulde gammaglimt vej til en ukendt og langt mere energirig slags eksplosion – den såkaldte hypernova.

  Læs mere

• 

  Man har jo lov at være heldig

  IV nr. 6/2008 s. 64-69.

  Hvide dværge, pulsarer, gammaglimt og Jupiters måner har det til fælles, at de faktisk er opdaget ved et tilfælde. En del opdagelser inden for astronomien skyldes en kombination af hårdt arbejde og rent held. Ofte finder man nemlig noget helt andet, end det man leder efter.

  Læs mere

• 

  Satellit jagter små sorte huller

  IV nr. 17/2006 s. 44-45.

  Nye studier af universets gammastråling vil måske revolutionere astronomien. Bestemte mønstre i strålingen kan nemlig afsløre, om der findes små sorte huller spredt ud over hele universet. Hvis svaret er ja, betyder det, at rummet ikke har tre, men fire dimensioner.

  Læs mere