gen

Side 1 ud af 2Næste
Hoppende gener

IV nr. 11/2011 s. 58-63.

Vores dna er langt mere foranderligt, end man umiddelbart skulle tro.
Hoppende gener sørger for at blande arvemassen og kombinere den på nye måder, der både kan være til gavn og til skade. Generne kaldes for transposoner, og de
udgør halvdelen af hele vores arvemasse. Men kroppen giver dem ikke bare frit spil.

Læs mere
Genterapi tager stress i opløbet

IV nr. 8/2011 s. 32-33.

Kronisk stress kan være livstruende, og nutidens medicin kan kun behandle stressens symptomer. Men en amerikansk neurolog har nu identificeret et gen, som indsprøjtet i rottehjerner nedbryder
en række stresshormoner. Det kan være første skridt på vejen mod en effektiv stressmedicin.

Læs mere
Sådan foregår kloning

IV nr. 8/2011 s. 48-49.

Forskerne kan i dag skabe fuldstændigt identiske individer ved hjælp af kloning. Men der er fortsat
en række led i processen, man ikke forstår til bunds, og derfor er succesraten langt fra 100 procent.

Læs mere
Dine gener gør dig gammel

13.08.2010.

Vi bliver ikke alle gamle lige hurtigt - og halvdelen af os fødes ældre end den anden halvdel. Det viser et nytfundet gen.

Læs mere
Hvepsestik viser vej til effektiv genterapi

23.09.2009.

Snyltehveps har optaget gener fra en virus i sit eget arvemateriale.

Læs mere
Finker vælger afkommets køn

22.09.2009.

Når finke-hunner parrer sig med en han med en anden hovedfarve end dem selv, får de flere unger af hankøn end ellers.

Læs mere
Dine gener gør dig gammel

IV nr. 11/2010 s. 72-73.

Læs mere
Nye livsformer skal redde Jorden

IV nr. 8/2010 s. 38-41.

Den berømte genforsker Craig Venter har gjort, hvad der for få år siden virkede umuligt: at bygge en kunstig organisme med et special-
designet arvemateriale.
Det baner vej for kunstige livsformer, der kan skabe nye grønne brændstoffer, udvikle revolutionerende medicin og suge CO2 ud af atmosfæren.

Læs mere
Naturlig selektion kan ske lynhurtigt

IV nr. 3/2010 s. 70-71.

For 150 år siden beskrev Charles Darwin i sit værk Arternes Oprindelse, hvordan alle klodens levende organismer var beslægtede tilbage i tiden. Han forklarede også, hvordan nye arter kunne dannes, nemlig ved naturlig selektion. I dag kan forskerne så se den naturlige selektion ske – live.

Læs mere
Homo grammaticus

IV nr. 10/2004 s. 54-59.

Allerede menneskets tidligste forfædre havde hjerne for sprog. Fire millioner år efter havde Homo erectus udviklet et større ordforråd. Men først vores egen art, Homo sapiens, opfandt det redskab, der forvandlede ord til sprog: grammatikken.

Læs mere
Jorden vrimler med gener fra fortidens dyr

IV nr. 17/2003 s. 52-55.

Permafrossen jord, der udgør en fjerdedel af landjorden, rummer masser af dna fra fortidens planter og dyr. En skefuld frossen jord kan afsløre komplette økosystemer, og nu står arkæologer og biologer klar til at udnytte den nye opdagelse på hver deres felt.

Læs mere
Mennesket skaber evolutionen

IV nr. 12/2008 s. 28-33.

Den teknologiske udvikling har ændret vores livsbetingelser, og man kunne tro, vi var blevet så dygtige til at forme naturen, at vi helt havde sat evolutionen ud af kraft. Men ny forskning viser det stik modsatte: Evolutionen er speedet op!

Læs mere
Genernes herre

IV nr. 1/2004 s. 60-65.

Rna har længe måttet nøjes med rollen som budbringer for dna-molekylet, der rummer vores arvemateriale. Men nu viser det sig, at rna også med hård hånd styrer cellens gener. Forskerne er allerede i fuld gang med at omsætte denne nye viden til bekæmpelse af sygdomme, som i dag er uhelbredelige.

Læs mere
Fremtidens doping ligger i generne

IV nr. 2/2002 s. 30-35.

Moderne doping er udsprunget af lægevidenskabens fremskridt. Derfor er det indlysende, at genterapi også vil blive misbrugt til doping. Metoden gør det muligt for kroppen at producere fx EPO selv, og risikoen for at blive afsløret er lig nul. Stofferne er nemlig identiske med kroppens egne stoffer og kan ikke spores i en test.

Læs mere
Et enkelt gen kan virkeliggøre drømmen om den evige ungdom

IV nr. 5/2004 s. 30-31.

Forskere har opdaget, hvordan genet daf-16 styrer cellernes aldring i kroppen. Ved at påvirke genet hos forsøgsmus fik de dyrene til at leve en tredjedel længere end deres artsfæller. Opdagelsen giver håb om, at vi en dag vil få en effektiv kur mod alderdom.

Læs mere
Verdens første asiater

IV nr. 6/2004 s. 54-61.

De var med i den allerførste bølge af moderne mennesker, der udvandrede fra Afrika. For 35.000-45.000 år siden ankom de til den nuværende øgruppe Andamanerne i Det Indiske Ocean. I dag er der højst 500 af dem tilbage.

Læs mere
Mor og far i åben genkrig

IV nr. 11/2001 s. 46-47.

Kønskamp er ikke kun noget, der finder sted, når far og mor slås om opvasken. Ny forskning viser, at den starter allerede på fosterstadiet, hvor forældrenes arveanlæg kæmper om indflydelse. Våbnet hedder mærkede gener. De kan fx gøre fosteret ekstra stort og levedygtigt eller omvendt sikre, at moderen ikke bliver overbelastet.

Læs mere
Urgammel skov skjult under isen

IV nr. 1/2008 s. 34-39.

I bunden af en iskerne, som er udboret i Sydgrønland, har forskere fundet op til 800.000 år gammelt dna fra en frodig skov. Skoven lå i Grønland, før området blev dækket af is, og fundet skaber håb om, at forskerne i fremtiden kan udforske fortidens ukendte liv mange steder under verdens gigantiske iskapper.

Læs mere
Mere sygdom gør syge raske

IV nr. 4/2009 s. 32-33.

Med ondt skal ondt bekæmpes. Det er filosofien bag en ny behandling mod arvelige sygdomme, hvor et ødelagt gen ikke repareres, men hvor et raskt gen i stedet ødelægges. På denne måde kan en skade på paradoksal vis reduceres ved at skaden bliver større.

Læs mere
Nu skal alle kende deres gener

IV nr. 6/2003 s. 50-55.

I denne måned er det nøjagtigt 50 år siden, de to forskere Watson og Crick afslørede dna-molekylets tredimensionale struktur. Det blev startskuddet til en bioteknologisk revolution, som allerede nu har skabt resultater i form af fx kloning og kortlægning af det humane genom. Næste mål er, at hvert enkelt menneske skal kende sit eget personlige genom.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste