IV nr. 12/2011 s. 58-61.
Hønsegårde, der bliver lagt øde af fugleinfluenza,
og mennesker, der smittes med den dødelige virus, er måske snart historie. Nye gensplejsede høns kan ikke selv smitte og tager derved en epidemi i opløbet.
07.01.2011.
Forskere har udviklet en myg, der ikke kan overføre parasitten Plasmodium, som giver malaria.
21.09.2010.
Den drilske blomstertæge tvinger landmændene til at bruge sprøjtegifte.
IV nr. 9/2010 s. 30-33.
For første gang er det lykkedes japanske forskere at gensplejse aber, så de giver det fremmede gen
videre til deres unger. Dermed er vejen banet for at studere menneskelige sygdomme i vores nære slægtninge, hvilket kan føre til behandling af uhelbredelige sygdomme som parkinson og sklerose.
IV nr. 6/2010 s. 66-71.
Hjernens evne til at forandre
sig er helt central for indlæring og hukommelse, og forskerne
har efterhånden fundet ud af,
hvordan hjernens forandringsproces kontrolleres, og dermed hvordan dyr og mennesker kan blive bedre til at lære og huske: Vores hjerne kan turbolades med gensplejsning og piller.
IV nr. 5/2010 s. 62-67.
Alle, der interesserer sig for hjernens
funktioner, skal vænne sig til et
nyt ord: optogenetik. Det er navnet
på en genial metode, som kombinerer
gensplejsning med lyspåvirkning.
Banebrydende dyreforsøg viser, at
optogenetik både giver os indsigt
i de enkelte hjernecellers arbejde og
mulighed for at styre deres aktivitet.
IV nr. 16/2009 s. 48-49.
Gensplejsning er en teknik, som især anvendes til laboratorieforsøg, hvor forskere arbejder på at få en dybere indsigt i dyr og planter.
IV nr. 13/2005 s. 78-85.
Gennem årtusinder har mennesket forædlet dyr og planter for at øge udbyttet og kvaliteten. Men med gensplejsning kan forskerne krydse artsbarrieren, så gener kan kombineres mellem alle organismer. En håndfuld gensplejsede landbrugsplanter har allerede sat sig solidt på markedet, og mange flere er på vej.
IV nr. 4/2004 s. 82-89.
Takket være en stribe af gennembrud inden for genforskningen kan vi i dag skabe liv i laboratoriet. Forskerne kan bl.a. klone dyr, give barnløse børn og udvikle nye og bedre planter. Men kan vi styre vores nye skaberrolle uden at miste kontrollen?
IV nr. 8/2002 s. 28-29.
Det er blødere end silke, stærkere end kevlar og smidigere end nylon – edderkoppens spind er et af naturens vidundermaterialer. Forskerne har nu spundet den første kunstige tråd med hjælp fra geder, der producerer spindeproteiner i deres mælk.
IV nr. 12/2008 s. 64-71.
Vi lytter ikke altid til eksperternes råd. I stedet spiller følelser og behov en central rolle for vores holdning til ny teknologi, og det gør det vanskeligt at forudsige, om en ny teknologi overhovedet bliver accepteret eller ej.Overvejelser går på nytte og risiko, men det kan være svære størrelser at forudsige, for mens nogle fx gerne betaler for miljø, er andre helt ligeglade.
IV nr. 1/2005 s. 32-35.
Malaria er en af de smitsomme sygdomme, som dræber allerflest mennesker hvert år. Nu tager genforskere et nyt våben i brug i kampen mod sygdommen: Malariamyggen skal gensplejses, så den enten begår selvmord eller mister evnen til at overføre sin farlige parasit til mennesker.
IV nr. 5/2001 s. 58-59.
Om få år bliver vi måske vaccineret bare ved at bide i en banan. Ved hjælp af genmanipulation er forskerne ved at udvikle planter, der indeholder vacciner. Især i den fattige del af verden kan opfindelsen redde millioner af menneskeliv.
IV nr. 12/2008 s. 72-79.
At lave børn på naturmetoden vil måske en dag blive en sjældenhed. De seneste års fremskridt inden for fertilitetsteknologi, fosterscreening, genmanipulation og kloning gør det nemlig muligt, at vi i fremtiden kan vælge kun at føde børn, som er raske og uden handicap. Og vi kan tilmed vælge at give børnene særlige egenskaber efter vores eget valg. Disse muligheder har vi dog kun, hvis barnet undfanges i laboratoriet.
IV nr. 17/2006 s. 32-33.
Fremtidens medicin produceres ikke på fabrikker, men i mælkekirtlerne på gensplejsede pattedyr. Et lægemiddel mod blodpropper er i handelen, og flere andre midler er på vej.
IV nr. 6/2005 s. 48-49.
I fremtiden er det ikke længere noget problem at få virus i sin computer. Tværtimod er amerikanske forskere nu tæt på at have gensplejset en virus, så den på egen hånd kan opbygge transistorer og samle komponenterne på fremtidens computerchips korrekt.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.