gensplejsning

  • Gensplejsede høns stopper fugleinfluenza

    IV nr. 12/2011 s. 58-61.

    Hønsegårde, der bliver lagt øde af fugleinfluenza,
    og mennesker, der smittes med den dødelige virus, er måske snart historie. Nye gensplejsede høns kan ikke selv smitte og tager derved en epidemi i opløbet.

  • Gensplejset myg overfører ikke malaria

    07.01.2011.

    Forskere har udviklet en myg, der ikke kan overføre parasitten Plasmodium, som giver malaria.

  • Tæge hærger gensplejsede planter

    21.09.2010.

    Den drilske blomstertæge tvinger landmændene til at bruge sprøjtegifte.

  • Aber bliver supermodeller for mennesket

    IV nr. 9/2010 s. 30-33.

    For første gang er det lykkedes japanske forskere at gensplejse aber, så de giver det fremmede gen
    videre til deres unger. Dermed er vejen banet for at studere menneskelige sygdomme i vores nære slægtninge, hvilket kan føre til behandling af uhelbredelige sygdomme som parkinson og sklerose.

  • Gensplejsede mus finder hurtigere frem

    IV nr. 6/2010 s. 66-71.

    Hjernens evne til at forandre
    sig er helt central for indlæring og hukommelse, og forskerne
    har efterhånden fundet ud af,
    hvordan hjernens forandringsproces kontrolleres, og dermed hvordan dyr og mennesker kan blive bedre til at lære og huske: Vores hjerne kan turbolades med gensplejsning og piller.

  • Ny teknik kaster lys over hjernen

    IV nr. 5/2010 s. 62-67.

    Alle, der interesserer sig for hjernens
    funktioner, skal vænne sig til et
    nyt ord: optogenetik. Det er navnet
    på en genial metode, som kombinerer
    gensplejsning med lyspåvirkning.
    Banebrydende dyreforsøg viser, at
    optogenetik både giver os indsigt
    i de enkelte hjernecellers arbejde og
    mulighed for at styre deres aktivitet.

  • Sådan foregår gensplejsning

    IV nr. 16/2009 s. 48-49.

    Gensplejsning er en teknik, som især anvendes til laboratorieforsøg, hvor forskere arbejder på at få en dybere indsigt i dyr og planter.

  • Naturen får en hånd

    IV nr. 13/2005 s. 78-85.

    Gennem årtusinder har mennesket forædlet dyr og planter for at øge udbyttet og kvaliteten. Men med gensplejsning kan forskerne krydse artsbarrieren, så gener kan kombineres mellem alle organismer. En håndfuld gensplejsede landbrugsplanter har allerede sat sig solidt på markedet, og mange flere er på vej.

  • De seneste 20 år har gjort os til skabelsens herre

    IV nr. 4/2004 s. 82-89.

    Takket være en stribe af gennembrud inden for genforskningen kan vi i dag skabe liv i laboratoriet. Forskerne kan bl.a. klone dyr, give barnløse børn og udvikle nye og bedre planter. Men kan vi styre vores nye skaberrolle uden at miste kontrollen?

  • Forskere spinder selv supertråden

    IV nr. 8/2002 s. 28-29.

    Det er blødere end silke, stærkere end kevlar og smidigere end nylon – edderkoppens spind er et af naturens vidundermaterialer. Forskerne har nu spundet den første kunstige tråd med hjælp fra geder, der producerer spindeproteiner i deres mælk.

  • Drøm eller mareridt?

    IV nr. 12/2008 s. 64-71.

    Vi lytter ikke altid til eksperternes råd. I stedet spiller følelser og behov en central rolle for vores holdning til ny teknologi, og det gør det vanskeligt at forudsige, om en ny teknologi overhovedet bliver accepteret eller ej.Overvejelser går på nytte og risiko, men det kan være svære størrelser at forudsige, for mens nogle fx gerne betaler for miljø, er andre helt ligeglade.

  • Genetikere vil udrydde malaria

    IV nr. 1/2005 s. 32-35.

    Malaria er en af de smitsomme sygdomme, som dræber allerflest mennesker hvert år. Nu tager genforskere et nyt våben i brug i kampen mod sygdommen: Malariamyggen skal gensplejses, så den enten begår selvmord eller mister evnen til at overføre sin farlige parasit til mennesker.

  • Gensplejset frugt klarer vaccinationen

    IV nr. 5/2001 s. 58-59.

    Om få år bliver vi måske vaccineret bare ved at bide i en banan. Ved hjælp af genmanipulation er forskerne ved at udvikle planter, der indeholder vacciner. Især i den fattige del af verden kan opfindelsen redde millioner af menneskeliv.

  • Læger skaber vores børn i laboratoriet

    IV nr. 12/2008 s. 72-79.

    At lave børn på naturmetoden vil måske en dag blive en sjældenhed. De seneste års fremskridt inden for fertilitetsteknologi, fosterscreening, genmanipulation og kloning gør det nemlig muligt, at vi i fremtiden kan vælge kun at føde børn, som er raske og uden handicap. Og vi kan tilmed vælge at give børnene særlige egenskaber efter vores eget valg. Disse muligheder har vi dog kun, hvis barnet undfanges i laboratoriet.

  • Medicin der kan malkes

    IV nr. 17/2006 s. 32-33.

    Fremtidens medicin produceres ikke på fabrikker, men i mælkekirtlerne på gensplejsede pattedyr. Et lægemiddel mod blodpropper er i handelen, og flere andre midler er på vej.

  • Fremtidens computer skal bygges af virus

    IV nr. 6/2005 s. 48-49.

    I fremtiden er det ikke længere noget problem at få virus i sin computer. Tværtimod er amerikanske forskere nu tæt på at have gensplejset en virus, så den på egen hånd kan opbygge transistorer og samle komponenterne på fremtidens computerchips korrekt.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

Få Bezzerwizzer

Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.