Grønland

• •  
  •  
• 

  Falke bliver havfugle om vinteren

  28.12.2011.

  Falke er landfugle, men på Grønland bliver de havfugle i kulden

  Læs mere

• 

  Hvordan opstår hullerne i isbjerge?

  04.08.2011.

  Når man ser isbjerge, har de tit store huller, som får dem til at fremstå som buer. Hvordan er de dannet?

  Læs mere

• 

  Grønland skyder i vejret

  IV nr. 11/2011 s. 52-55.

  Vi har vidst det længe: Indlandsisen på verdens største ø er i fuld gang med at smelte.
  Men afsmeltningen betyder ikke blot stigende vandstand i havene. Præcisionsmålinger
  viser, at Grønland er begyndt at hæve sig op af undergrunden med accelererende hast.

  Læs mere

• 

  Grønlands erobring

  IV nr. 10/2002 s. 68-71.

  For 4500 år siden satte de første af en række indvandrere fod på Grønland. Sidste år opsøgte arkæologer de gamle bopladser for at undersøge, hvordan de arktiske pionerer kunne overleve på den isdækkede ø.

  Læs mere

• 

  Grønland blev befolket 7 gange

  IV nr. 12/2007 s. 44-49.

  For omkring 4500 år siden vandrede de første mennesker ind i Grønland fra arktisk Canada. I de følgende årtusinder blev de efterfulgt af adskillige andre folkeslag, men undergang fulgte på undergang, når bosætterne efter tur bukkede under for klimaet på verdens største ø. Kun en enkelt kultur formåede at modstå kulden og overleve helt frem til i dag.

  Læs mere

• Rejsen til isens indre

  IV nr. 8/2001 s. 38-41.

  Hvert år drager en usædvanlig videnskabelig ekspedition til Grønlands indlandsis. Ikke for at krydse den enorme iskalot, men for at udforske dens indre. Smeltevand har nemlig skabt en hel labyrint af huler og gange, som udgør et tillokkende mål for glaciologer og biologer.

  Læs mere

• 

  Urgammel skov skjult under isen

  IV nr. 1/2008 s. 34-39.

  I bunden af en iskerne, som er udboret i Sydgrønland, har forskere fundet op til 800.000 år gammelt dna fra en frodig skov. Skoven lå i Grønland, før området blev dækket af is, og fundet skaber håb om, at forskerne i fremtiden kan udforske fortidens ukendte liv mange steder under verdens gigantiske iskapper.

  Læs mere

• 

  Isen afslører den lange vejrudsigt

  IV nr. 12/2007 s. 82-87.

  Forskerne er ikke i tvivl om, at klimaet bliver varmere, men de er dybt uenige om hvor meget. Nu skal nye iskerneboringer i polarområderne nå ned til den seneste mellemistid og finde et svar – og det skal danne basis for langt bedre klimamodeller.

  Læs mere

• 

  Truslen fra havets lumske kæmper

  IV nr. 4/2006 s. 40-45.

  Isbjerge er smukke, men farlige. Både i nord og syd holder forskerne derfor skarpt opsyn med havets giganter, dels for at sikre skibsfarten mod kollisioner af Titanic-klassen, dels for at holde øje med drivhuseffektens virkning på kloden.

  Læs mere

• 

  Istiden sluttede på ét år

  IV nr. 5/2009 s. 24-29.

  Istiden sluttede brat for 11.712 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige halvkugle ændrede sig fra det ene år til det næste. Blot 50 år senere var klimaet blevet ti grader varmere i Grønland. Det viser nye analyser af NordGRIP-iskernen, som er udboret i Indlandsisen.

  Læs mere

• 

  Antarktis var grønt

  IV nr. 12/2007 s. 26-33.

  Polerne har langtfra altid været dækket af is. Faktisk har de været skovklædte gennem det meste af den sidste halve milliard år. På Antarktis lå der således for ca. 100 millioner år siden en grøn og frodig verden, hvor bl.a. dinosaurer boltrede sig. Nye fossiler fortæller, hvordan globale klimaforandringer ændrede de gamle økosystemer.

  Læs mere

• 

  KLÆDT PÅ TIL -30 °C

  IV nr. 11/2009 s. 52-57.

  Når vinteren sænker sig efter den korte sommer, forvandles det arktiske landskab til et helvede af is og sne med temperaturer ned omkring 30 minusgrader og næsten ingen føde. Det er svært at tro, at levende væsner kan færdes her. Men takket være en pels, der er 100 gange varmere end uld, og store fedtdepoter fra sommeren kan moskusoksen overleve de ekstreme forhold.

  Læs mere

• 

  Blind date med Ishavets lumske kæmpe

  IV nr. 13/2006 s. 48-55.

  Nærkontakt med en hvalros er rent hasardspil. Den dvaske kæmpe kan på et splitsekund forvandle sig til en dræbermaskine. Alligevel tog den danske biolog Peter Bondo chancen sammen med to svenske fotografer og forstyrrede ædedolken i dens middagsmad på havbunden.

  Læs mere

• Hvorfor ser Grønland ud til at være lige så stor som Australien?

  IV nr. 10/2000 s. 10.

  På mange verdenskort fylder Grønland næsten lige så meget som Australien, selv om øen er meget mindre i virkeligheden. Hvad skyldes det?

  Læs mere

• Forhistorisk virus fundet i Grønlands is

  IV nr. 3/2000 s. 15.

  Læs mere

• Luftspejling førte Erik den Røde til Grønland

  IV nr. 5/2001 s. 15.

  Arktisk vejrfænomen skabte illusion om land

  Læs mere