Historiens øjenvidner

Side 1 ud af 2Næste
Nero får skylden for storbrand

IV nr. 1/2005 s. 52-55.

Natten mellem den 18. og 19. juli år 64 e.Kr. bryder en af historiens mest ødelæggende brande ud. Ilden opstår i Roms tætbefolkede bymidte, og den breder sig hurtigt til store dele af byen, hvor den hærger i over en uge. Allerede inden flammerne er døet ud, går der rygter om, at branden er påsat af Nero.

Læs mere
Hindenburgs sidste rejse

IV nr. 2/2004 s. 42-47.

Den 6. maj 1937 blev en af de mørkeste dage i den civile luftfarts historie. Det gigantiske Hindenburg havde netop gennemført sæsonens første tur over Atlanten. Modvind, regn og torden havde forsinket den svævende luksusliner, men ellers var turen fra Frankfurt til Lakehurst syd for New York forløbet planmæssigt. Lige før zeppelineren lagde an til landing, gik noget imidlertid galt. Mens flere hundrede forfærdede tilskuere vantro så til, brød det enorme skrog i brand.

Læs mere
Opgør med Daltonbanden

IV nr. 2/2005 s. 54-57.

Den femte oktober 1892 klokken 09.30 rider fem medlemmer af den berygtede Daltonbande ind i den lille westernby Coffeyville i Kansas. Banditternes plan er at røve byens to banker på samme tid, men det går grueligt galt for dem, da byens borgere griber til våben. Den lokale avisredaktør David Stewart Elliott så det ske og berettede senere historien i sin avis, The Coffeyville Journal.

Læs mere
Romernes sorteste dag

IV nr. 3/2004 s. 66-69.

Den 24. august år 79 e.Kr. Ved middagstid vågnede Vesuv i et tordnende og eksplosivt udbrud. En 33 km høj askesky skød i vejret og formørkede himlen, og pimpsten og aske regnede ned over de rædselsslagne indbyggere ved foden af vulkanen. Da Vesuv havde raset ud, lå tre byer begravet under aske. Et af de mange ofre var den berømte videnskabsmand Plinius den ældre, hvis nevø senere beskrev forløbet.

Læs mere
Arbejderne tager magten

IV nr. 3/2005 s. 70-73.

Natten til den 7. november 1917 ulmer det overalt i Skt. Petersborg. Anført af Lenin og Trotskij er bolsjevikkerne klar til at vælte den forhadte regering og selv tage magten. Amerikaneren John Reed er i revolutionshovedkvarteret Smolnyj i byens centrum, da sidste akt af den russiske revolution udspiller sig.

Læs mere
Falsk lanse fører korstoget til sejr

IV nr. 4/2005 s. 64-67.

14. juni 1098. Soldaterne på det første korstog er fanget i en ironisk fælde. Det er endelig lykkedes dem at indtage den religiøst og strategisk vigtige by Antiochia, men deres fjender har siden fået forstærkninger, og ridderne er nu selv under belejring bag byens mure. Mændene sulter, og situationen er desperat. Men så får en af de kristne pludselig en vision.

Læs mere
Indianernes triumf

IV nr. 5/2004 s. 42-47.

Den 25. juni 1876 Indianerne havde forladt deres tildelte landområde i South Dakota, og regeringen sendte nu kavaleriet af sted for at indfange dem. Oberstløjtnant Custer nåede som den første frem til lejren sydfra med en styrke på 646 mand. Hans ordrer var at vente på to styrker, der skulle angribe nordfra – men Custer kunne ikke modstå fristelsen til at vise sine overordnede, hvad han duede til. Han blæste til angreb.

Læs mere
Protest mod dødens teater

IV nr. 5/2005 s. 70-73.

Cirka år 60 e.Kr. forvildede filosoffen Seneca den yngre sig ind til en forestilling i et amfiteater i Rom. I middagspausen var henrettelsesagtige kampe en populær form for underholdning, og det frådende publikum kunne ikke få blod nok, til stor gru for Seneca, der senere beskrev myrderierne i et brev til sin ven Lucilius.

Læs mere
Vikingehøvding går op i flammer

IV nr. 6/2004 s. 42-45.

Volgafloden, 922 e.Kr. Ved et tilfælde mødte araberen Ibn Fadlan en flok vikinger i en lille bosættelse nær flodens bred. Da han hørte, at vikingernes høvding netop var død, kunne han næsten ikke tro sit held. Han vidste, at vikingerne lod deres døde æde af ilden, og da han fik chancen for at følge gravfærden, slog han øjeblikkelig til. Han skyndte sig ned til floden sammen med en tolk, og her blev han bl.a. vidne til, hvordan en slavinde blev ofret som led i ceremonien.

Læs mere
Cook udforsker Australiens kyst

IV nr. 7/2005 s. 60-63.

Den 19. april 1770 ser James Cook første gang Australien efter en næsten to år lang rejse om bord på skibet Endeavour. Han er den praktiske leder af en ekspedition, der er sendt ud af det engelske admiralitet for at gøre krav på det ukendte kontinent. Undervejs noterer Cook sine indtryk i skibets logbog.

Læs mere
Dr. Livingstone opdager paradis

IV nr. 7/2004 s. 70-73.

Den 17. november 1855 nåede David Livingstone som den første hvide mand frem til Afrikas største vandfald, Victoria Falls. Han havde da været undervejs i to år på en eventyrlig rejse, der førte ham tværs over det ukendte kontinent. Mødet med et af Jordens største naturvidundere blev for Livingstone rejsens ubestridte højdepunkt.

Læs mere
Offer for Attilas charmeoffensiv

IV nr. 8/2004 s. 70-73.

I sommeren 449 e.Kr. inviterede den berygtede hunnerkonge Attila en lille gruppe mænd til en udsøgt middag. Blandt gæsterne var historikeren Priskos, der også var gesandt for Det Østromerske Rige. Priskos fik hermed en enestående chance for at stå ansigt til ansigt med den mand, der med sin hær af vilde ryttere truede hele Europa. Under middagen blev Priskos dybt fascineret af Attilas manerer og civiliserede opførsel.

Læs mere
En bisætning gør Norge frit

IV nr. 9/2005 s. 30-33.

Den 7. juni 1905 rejser den norske statsminister Christian Michelsen sig på sin plads i Stortinget og oplæser en erklæring, som i en afsluttende bisætning opløser unionen med Sverige. Erklæringen bliver enstemmigt vedtaget. Det er uklart, om Sverige vil bøje sig – eller om den norske beslutning vil føre til åben og måske væbnet konflikt.

Læs mere
På inspektion i dødens lastrum

IV nr. 9/2004 s. 48-51.

Den 22. maj 1829 observerede en britisk patrulje et formodet slaveskib ud for Afrikas kyst. Briterne optog forfølgelsen, og takket være en gunstig vind lykkedes det dem at indhente skibet næste dag. Søfolkene affyrede to skud mod boven, hvorefter slaveskibet, opgav videre flugt. Bevæbnede britiske søofficerer og præsten Robert Walsh gik nu om bord på skibet.

Læs mere
Småpiger starter hekseproces

IV nr. 10/2004 s. 70-73.

Den 21. marts 1692 starter sagen mod Martha Corey. Sammen med en række andre kvinder i landsbyen Salem i Massachusetts, Nordamerika, står hun anklaget for hekseri. Landsbyens tidligere præst Deodat Lawson ankommer til det lille puritanske samfund for at overvære retssagen. Han møder også flere af de småpiger, som har rejst de alvorlige anklager, der kan føre til dødsdomme.

Læs mere
Gal hval sender sømænd i døden

IV nr. 10/2005 s. 70-73.

Den 20. november 1820 bliver hvalskibet Essex vædret flere gange af en ondsindet hval i Stillehavet. Skibet springer læk, og den 20 mand store besætning når kun at redde lidt proviant med i redningsbådene, inden Essex går til bunds. I tre måneder sejler de rundt i åbne joller på det endeløse ocean, og de få, der bliver reddet, er nær ved at død af sult, tørst og udmattelse. En er blevet skudt og spist af sine venner.

Læs mere
Frivillig fange i isen

IV nr. 11/2004 s. 54-59.

Den 21. juli 1893 forlader det lille skib Fram det nordligste Norge. Om bord er polareventyreren Fridtjof Nansen og hans 12-mands besætning. Deres dristige plan er at lade skibet fryse fast i de arktiske ismasser og lade drivisen bringe dem hele vejen til Nordpolen, som stadig ikke er erobret. Mange anser fra begyndelsen ekspeditionen for det rene selvmord. Og som tiden går, er Nansen tilbøjelig til at give dem ret.

Læs mere
Hiroshima bliver udslettet

IV nr. 11/2005 s. 66-73.

Klokken 8.15 den 6. august 1945 kastede det amerikanske bombefly Enola Gay verdens første atombombe over den japanske by Hiroshima. Uranbomben var den første af to, som satte endeligt punktum for 2. verdenskrig. Da Hiroshima blev ramt, blev byen øjeblikkeligt forvandlet til ruiner. Og de overlevende var midt i et mareridt.

Læs mere
Pest forvandler Firenze til lighus

IV nr. 12/2005 s. 70-73.

I foråret 1348 begynder den sorte død at hærge i Firenze. Handelskaravaner har bragt den frygtede sygdom fra Asien til Italien, og mens indbyggerne i Frirenze forgæves forsøger at undslippe epidemien, hober ligene sig op i gaderne. Forfatteren Giovanni Boccaccio ser med egne øjne, hvordan elendighed og død hjemsøger en af datidens største byer i Europa.

Læs mere
Napoleons sidste slag

IV nr. 13/2004 s. 64-69.

Den 18. juni 1815. Napoleon har generobret magten i Frankrig, og nu vil han gøre det af med Europas hære én for én, så han kan indfri sin drøm om at skabe et imperium. Få dage forinden har den franske erobrer jaget preusserne på flugt, og lidt syd for en lille belgisk landsby skal den sidste modstand nu ryddes af vejen. Mere end 100.000 briter, tyskere, belgiere og hollændere under ledelse af hertugen af Wellington står opmarcheret og venter på den franske stormbølge. Slaget ved Waterloo er begyndt.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste