Homo sapiens

• •  
  •  
• 

  Sex gjorde os stærke

  19.03.2012.

  De første moderne mennesker parrede sig med neandertalere og blev derved modstandsdygtige over for sygdomme.

  Læs mere

• 

  Verdens erobrere

  IV nr. 12/2006 s. 26-31.

  Da vores forfædre for 130.000 år siden forlod Afrika for at indtage verden, var de ikke de første. Andre menneskearter havde for længst bredt sig til nye egne af verden. Men det moderne menneske havde noget ekstra med i rygsækken: en genetisk arv skabt af heldige mutationer, som gjorde, at vi blev klogere, mere fleksible og mange flere end de andre.

  Læs mere

• 

  Lucy havde lige rejst sig

  IV nr. 9/2000 s. 19.

  Sammenligning af knogler beviser, at vores forfædre havde gået som chimpanser, kort tid før de rejste sig på to ben.

  Læs mere

• 

  Historien om mennesket

  IV nr. 1/2011 s. 64-81.

  Læs mere

• 

  Vi indtog verden med ekspresfart

  IV nr. 11/2007 s. 22-27.

  Det moderne menneske var allerede fuldt udviklet for 200.000 år siden. Men formentlig kun i fysisk forstand. Der skulle nemlig gå 130.000 år, før vores forfædre også mentalt var klar til at vandre fra Afrika ud i resten af verden. Til gengæld skete det herefter i lyntempo.

  Læs mere

• 

  Tidlige huleboere var intelligente

  IV nr. 8/2006 s. 30-33.

  Hidtil har arkæologerne troet, at det moderne menneske først fik sin enestående intelligens og sine kreative evner for omkring 40.000 år siden, hvor hulemalerier begyndte at dukke op i Europa. Men flere opsigtsvækkende fund fra Sydafrika antyder, at Homo sapiens rent faktisk var intelligent mange tusind år tidligere.

  Læs mere

• 

  0,1 % gør hele forskellen

  IV nr. 10/2007 s. 38-41.

  Forskere har kortlagt en stor portion arvemateriale fra en 38.000 år gammel neandertalknogle ved hjælp af en ny banebrydende teknik. Den minimale genetiske forskel mellem vores nærmeste slægtning og os selv kan afsløre netop de gener, der gør os til mennesker.

  Læs mere