Indien

Virkelighedens Baloo

IV nr. 15/2011 s. 38-43.

Junglebogens lune bjørn
er knap så elsket i det
virkelige Indien. Den såkaldte læbebjørn er ekstremt hidsig, og derfor bryder inderne sig ikke om den. Biologer kæmper en svær kamp for den truede bjørn, og først nu er det lykkedes en af forskerne at komme tæt på den. Men selv han var ikke helt tryg ved dyret.

Læs mere
Quiz: Er du en ægte vejr-guru?

27.07.2011.

Vejret er genstand for meget opmærksomhed, men hvor meget ved du om verdens vejr?

Læs mere
Ukendt sprog er en lingvistisk gåde

15.04.2011.

Det hidtil ukendte sprog koro er fundet i en afsidesliggende indisk delstat.

Læs mere
Hel familie på Kobrajagt

IV nr. 2/2000 s. 80-83.

Irula-stammen i det sydlige Indien var et stolt jægerfolk, indtil udviklingen ødelagde deres jagtmarker. Nu arbejder de fleste på fabrikker eller som bønder. Men nogle af dem holder stadig fast i deres forfædres traditioner. De jager giftslanger, som de sælger til slangefarme. Hele familien er med i jagten på de dødsensfarlige kobraslanger.

Læs mere
Farvernes fest

IV nr. 13/2002 s. 52-61.

Hvert år til nytår fejrer inderne deres gud Krishna ved en vild og løssluppen fest. I en uge tænker ingen på, hvilket køn eller hvilken kaste de tilhører. De griber bare euforien – og en spand med vand og farve – og lader sig rive med.

Læs mere
De dødes by

IV nr. 16/2001 s. 48-57.

I den hellige by Varanasi i det nordlige Indien bliver døde hinduer kremeret i døgndrift. At blive brændt her og få sin aske spredt ud i Ganges’ grumsede bølger giver håb om, at man slipper ud af genfødslens evige kredsløb.

Læs mere
Maharajaens astronomiske legeplads

IV nr. 8/2000 s. 78-81.

Der er ingen teleskoper, ingen kikkerter – ikke så meget som en enkelt linse. Alligevel udgør de store stenskulpturer et veludrustet astronomisk observatorium. Det kaldes Jantar Mantar og er hjertet i den indiske storby Jaipur. Præcis som den astronomigale maharaja Jai Singh II ønskede det for 270 år siden.

Læs mere
Elefanterne angriber

IV nr. 5/2007 s. 70-73.

I 1970’erne og 1980’erne blev Afrikas elefanter udsat for omfattende krybskytteri. Det har medført, at en hel generation er vokset op uden erfarne voksne dyr og med barndomsminder om vold og død. Resultatet er blevet aggressive bander af elefanter.

Læs mere
Indiens sorte guld

IV nr. 4/2006 s. 50-57.

Mindst én gang i sit liv bør en from hindu valfarte til Tirumala-templet for at ofre sit hår. Men offeret er ikke kun en gestus til guderne. De sorte lokker sendes ud på en lang rejse, som ender i vestlige frisørsaloner. Undervejs finansierer de både skoler og lægehjælp til de fattige og skaber masser af arbejdspladser.

Læs mere
Indiens urørlige vil ikke finde sig i et liv på bunden

IV nr. 5/2004 s. 52-59.

160 millioner mennesker i Indien er såkaldt urørlige – dvs. så lavtstående og urene, at ingen andre vil røre ved dem. Men ikke alle urørlige vil acceptere den status. Flere og flere kræver deres ret og udfordrer dermed Indiens kastesystem, som i 2500 år har lagt livet i næsten urokkelige rammer for både høj og lav i landet.

Læs mere
Hightech uland

IV nr. 6/2005 s. 66-73.

Få lande har som Indien vendt svaghed til styrke. Den folkerige nation satser massivt på uddannelse og forskning som vejen ud af fattigdommen og er på vej op i den teknologiske superliga.

Læs mere
Verdens 8. vidunder

IV nr. 5/2005 s. 44-49.

Frihedsgudinden i New York er en barbiedukke sammenlignet med verdens største statue, som en buddhistisk organisation er ved at opføre i Indien. Ingeniørerne vil komme på hårdt arbejde, indtil statuen står færdig – de skal nemlig garantere, at det enorme kunstværk vil kunne blive siddende de næste 1000 år.

Læs mere
Indiens udstødte nonner

IV nr. 5/2002 s. 66-69.

Når en hindukvindes mand dør, mister hun sin eksistensberettigelse. Mange enker har derfor kun to valgmuligheder: At gå den tunge gang til et af de såkaldte enkehuse, hvor de hver dag skal lovsynge guden Krishna for at tjene lidt almisser. Eller at kaste sig på mandens ligbål.

Læs mere
Sjæle til storvask

IV nr. 9/2001 s. 36-47.

Læs mere
Det utrættelige spøgelse

IV nr. 3/2002 s. 30-33.

For første gang er den mystiske slanklori blevet studeret i detaljer. Stort set alt, hvad vi hidtil har troet om den lille abe, viser sig at være forkert. Den er fx ikke en sløv eneboer, men et socialt dyr på evig vandring.

Læs mere