05.09.2011.
Se de betagende billeder af floder, brande og koralrev i dette smukke galleri.
IV nr. 13/2011 s. 38-45.
Den Internationale Rumstation, ISS, har 16 solopgange og lige så mange solnedgange på et døgn. Alligevel bliver astronauterne
aldrig trætte af dem. I et kort
minut lyser atmosfæren op i en farvesymfoni af tynde, kulørte bånd. Imellem lysskiftene kan
astronauterne betragte, hvordan ørkener, regnskove og oceaner
glider forbi i et roligt tempo. Og i horisonten kan man ofte se nordlys flamme. Don Pettit har fortalt:
“Vi fløj gennem nordlys over
Canada, og hele rumstationen
var indhyllet i en svagt glødende rødlig tåge. Under os løb grønne floder af lys ... det føltes, som
om vi befandt os inde i et neonrør.”
Siden 2010 er det blevet lettere at nyde sceneriet, da ISS har fået en udsigtskuppel, en såkaldt
cupola, installeret. Med det blotte øje kan man se genstande ned til cirka 500 meters bredde. Men med bare en lille kikkert er det muligt at udskille bygninger, kølvandet fra skibe og små oaser.
Når man betragter Jorden
fra rummet, bliver man også
mindet om, hvad vi er ved at gøre ved vores klode. En vigtig del
af astronauternes arbejde er at
dokumentere ændringer på
Jorden – og intet er mere tydeligt end den konstante afbrænding af regnskov mange steder i verden. Andre gange er astronauterne
vidner til jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud. Men ofte oplever de bare. En oplevelse, vi nu kan få del i takket være de tusindvis af
fotografier, der er taget fra ISS.
08.11.2010.
Den 55 lange raket Falcon 9 er favorit til at afløse rumfærgerne, der skal forsyne Den Internationale Rumstation.
IV nr. 1/2010 s. 32-39.
Efter årtiers drømme bliver rumturismen endelig mulig for almindelige mennesker. En tur helt op i 110 kilometers højde koster en million kroner, men det er også den eneste begrænsning.
IV nr. 4/2011 s. 60-63.
En uhyre følsom partikeldetektor er forskernes hidtil bedste instrument i jagten på
antistof og spor efter mørkt stof. Detektoren, som bliver fastmonteret på ISS, Den
Internationale Rumstation, skal medvirke til at løse nogle af universets største gåder.
IV nr. 15/2010 s. 20-25.
USA har skrottet planen om at bruge Månen som springbræt til Mars. En bemandet
mission til den røde planet er stadig det ultimative mål. Men inden da vil NASA
engagere sig langt stærkere i Den Internationale Rumstation, ISS, udvikle nye
raketter og landsætte mennesker på en asteroide, der passerer tæt forbi Jorden.
IV nr. 16/2009 s. 50-55.
Forberedelserne til en bemandet mission til den røde planet Mars er i gang. To store forsøg skal bringe den menneskelige psyke helt ud på kanten. Først blev seks mand isoleret i 105 dage, og snart venter 520 dage uden
fysisk kontakt til omverdenen. Mars500 kaldes forsøgene, der er et samarbejde mellem Rusland og Europa, der endeligt skal afgøre, om menneskeheden er klar til verdens længste opdagelsesrejse.
IV nr. 9/2005 s. 66-73.
Forskerne har set ud til universets fjerneste egne og studeret kvarkerne i et atom – men de mangler stadig at besvare nogle af naturens mest fundamentale spørgsmål. Det kræver gigantiske apparater, der er i stand til at fremstille, afsløre eller undersøge nogle af de mest ekstreme forhold, som findes i universet.
IV nr. 2/2001 s. 56-63.
Efter 50 timers rumvandring, 15 raketopsendelser og montering af fem moduler er den internationale rumstation klar til den første videnskabelige mission. I dette flyvende laboratorium vil forskere fra hele verden kaste et undersøgende blik på Jorden, blive klogere på effekten af vægtløshed og udvikle nye materialer, der kan blive guld værd for alverdens virksomheder.
IV nr. 6/2003 s. 34-37.
Det nye ATV-rumskib er ved at være klar til at løse tre meget vigtige opgaver for Den Internationale Rumstation ISS: Det rummelige fartøj skal fragte forsyninger af mad og udstyr op til ISS, fungere som affaldscontainer og holde ISS på plads i dens bane.
IV nr. 9/2007 s. 54-61.
Arbejdsdagene er lange på ISS. Den internationale rumstation skal være fuldt udbygget inden udgangen af 2010, hvor den amerikanske rumfærge går på pension. Derfor er der nu hektisk aktivitet om bord på menneskets forpost i verdensrummet.
IV nr. 10/2002 s. 48-53.
På den kulsorte himmel lyser stjernerne i mange farver, og dybt nede ligger Jorden indhyllet i sin blå atmosfære. At tage på rejse i rummet har hidtil været forbeholdt en lille elite. Men teknologien er blevet voksen: Om to år spænder de første turister bæltet i et fly med kurs ud i rummet.
IV nr. 10/2008 s. 64-67.
Hvordan opfører planter sig i vægtløs tilstand? Foregår reaktionerne i væsker på samme måde som på Jorden? Og hvilken effekt har rummet på mikro-organismer? Det håber forskerne at få svar på med Columbus, der nu er tilkoblet Den Internationale Rumstation, ISS.
IV nr. 11/2007 s. 66-71.
Det kølige overblik er altafgørende i verdensrummet. Derfor skal alle astronauter gennemgå grundige psykiske test, inden de får starttilladelse. Alligevel er flere af dem gennem årene gået op i limningen. En række forholdsregler skal sikre, at det ikke sker igen – især ikke på den årelange ekspedition til Mars.
IV nr. 2/2000 s. 14.
Astronauter får hjælp af svævende kugle
IV nr. 4/2001 s. 7.
Allerede for 30 år siden kunne man sende mennesker til Månen. Hvorfor gør vi det ikke i dag?
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.